07-09-2016  - Lea Schøler Christensen / MCH Presse

10 ting at vide om Nickelback

10 ting at vide om Nickelback

Hvad ved du om bandet Nickelback? Her er 10 hurtige, så du er parat til koncerten den 8. september.

Når det canadiske band Nickelback giver koncert i Jyske Bank Boxen torsdag den 8. september, er det et band med en lang historie og mange mærkater, som man kan møde. Få en lille introduktion til bandet her.

Nickelback

Live In Concert

+ Monster Truck

Jyske Bank Boxen

 

Torsdag 8. september 2016 kl. 20:00

 

Køb billetter her

1. Bandets navn
I de tidligere 1990’ere gik bandet under navnet Village Idiots. Bandets nuværende navn stammer fra bassisten Mike Kroegers tid som barista. Han arbejdede på kaffebaren Starbucks, og når han gav kunderne penge tilbage, sagde han: ”Here’s your nickel back” - Og det blev så bandets navn.

2. Fra en lille by på landet
Bandet kommer oprindeligt fra den lille canadiske by Hanna i Alberta. De har nu deres base i Vancouver.

3. Prisvindere
I november 2006 vandt Nickelback en ”American Music Award” for bedste pop-/rock-album for albummet “All The Right Reasons!” og slog dermed  Red Hot Chili Peppers. I løbet af årene har Nickelback fået ni Grammy Award-nomineringer, tre amerikanske Music Awards, en World Music Award, og en People’s Choice Award. I deres hjemland Canada, har bandet modtaget 36 JUNO Award-nomineringer, hvoraf de 12 er vundet i en række forskellige kategorier. Desuden er de blevet optaget i Canadas Walk of Fame.

4. Den 10. verdensturné
Nickelbacks “2016 European Tour” markerer bandets 10. verdensturné. Turnéen begyndte i Helsinki i Finland den 2. september. I alt besøger de 30 byer i Europa på turnéen. 

5. Storsælgende
Nickelback har solgt flere end 50 millioner albummer på verdensplan, og deres uimodståelige kæmpehit  “How You Remind Me” forbliver Billboards ”Top Rock Song of the Decade”.

6. I hælene af The Beatles
Nickelback var nummer to, kun overgået af The Beatles, på listen “Best-selling Foreign Act in the U.S. of the 2000s.”

7. Opskriften på en god sang
Omkring år 2000 begyndte Chad Kroeger at studere alle de sange, han hørte i radioen og alle de velfungerende sange, han selv havde skrevet. Både tekster, musik, arrangementer og akkorder. Han forsøgte at dissekere hver enkelt sang for at finde ud af, hvorfor den fungerer så godt.  Sådan forklarede han, hvorfor Nickelbacks single ”How You Remind me” blev en succes, der solgte så godt.

8. Kendt fra film
Nickelbacks forsanger Chad Kroeger har foruden de mange albummer med Nickelback indspillet en række sange til film. Den mest kendte er formentligt ”Hero” til filmen Spider-Man fra 2002, der blev indspillet i samarbejde med Josey Scott fra Saliva. Man finder dog også Chad Kroeger på soundtracket til Transformers: Revenge of the Fallen (2009), Daredevil (2003) og Charlie’s Angels (2003). 

9. Gift med Avril Lavigne
Forsangeren Chad Kroeger arbejdede sammen med den canadiske sangerinde Avril Lavigne om hendes femte album. Det mundede ud i en forlovelse, og de to blev gift i 2013. Det endte dog med en skilsmisse i 2015.

10. Også et begreb fra amerikansk fodbold
Betegnelsen ”Nickelback” dækker ud over et band fra Canada over en defensiv position i amerikansk fodbold.

Køb billetter til koncerten her

Kilder til artiklen:
Nickelback.com
Wikipedia
Republicrecords.com

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer