09-02-2016  - MCH Presse

André Rieu gæster igen Jyske Bank Boxen

André Rieu gæster igen Jyske Bank Boxen

27. april kan André Rieu-fans igen opleve den verdensberømte klassiske musiker sammen med hans Johann Strauss Orkester til et storslået show i Jyske Bank Boxen.

Når André Rieu for fjerde gang lægger vejen forbi Jyske Bank Boxen, kan publikum endnu en gang glæde sig til en spektakulær oplevelse, når scenen fyldes med den humoristiske og farverige optræden, der kendetegner den klassiske musiker. 

Med mere end 600.000 tilskuere om året, er André Rieus koncertturnéer ofte at finde på Billboard’s Top 25 Tours - sammen med blandt andre Cher, Depeche Mode, Bon Jovi, Miley Cyrus og Elton John. Og, i mere end 20 år har André Rieu med sin fænomenale succes bevist, at musik ikke kender hverken grænser eller alder. En række af hans albums har opnået topplaceringer på de britiske hitlister. I 2012 gav han 30 koncerter i Sao Paolo på bare et enkelt år, og i Australien har han i mange år været blandt de mest succesfulde kunstnere. 

Valsekongen
André Rieu er kendt for sin anderledes fortolkning af klassisk musik. Når han optræder med sit Johann Strauss Orkester er det altid med en storslået scenografi og med stort fokus på entertainment. 

I forbindelse med den forestående tour til Danmark udtalte André Rieu i januar 2016 flg. til Berlingske Tidende: 

- Når jeg er på scenen, handler det hele om kontakt med publikum. Jeg spiller aldrig musik, folk kan lide. Jeg spiller den, jeg selv kan lide. Men jeg tager også min rolle som entertainer alvorligt. For alle med arbejde på en scene er jo entertainere i en eller anden forstand. Selv om jeg optrådte med Jean Sibelius’ violinkoncert, ville jeg stadig være entertainer. Enhver form for musikudøvelse handler i sidste ende om kontakt med publikum. Om at være der for folk.

Drømme er muligheder 
Tilbage i 2007 fik André Rieu en idé. Efter en koncert foran det østrigske slot Schönbrune i Wien, blev han inspireret af den imponerende kulisse, han spillede foran. Og, han fik en drøm. Drømmen var at rekonstruere kulissen og drage på turné rundt i hele verden med den og sit følge. Drømmen blev en realitet, og turnéen startede som en kæmpe succes men endte i stor økonomisk fiasko. Året efter spillede han 300 koncerter, genvandt sit opium og skabte nye drømme for sig selv. Fordi, André Rieu er en mand, der tror på sine drømme, og han forfølger dem. 

I et interview med TV2 i januar 2016 fortæller han: 

- Jeg vil gerne finde en Stradivarius fra 1700. Den koster tre gange så meget. Og så vil jeg spille den første koncert nogensinde på Månen.

Så når André Rieu 27. april 2016 igen står klar på scenen i Jyske Bank Boxen, er der garanti for en aften, hvor overraskelser og velkendte, smukke melodier går op i en højere enhed. Her vil han skildrer både musicals, operaer, verdensmusik, pop og meget mere. Og til dem, der elsker at danse er der - selvfølgelig - de klassiske, romantiske valse, som André Rieu også mestrer til fulde.

Læs mere om koncerten 

Billet:
Billetter koster fra kr. 795,- til kr. 555,- + gebyr og kan købes via Billetnet.dk og i MCHs billetsalg.

For yderligere information, kontakt venligst:
Kristina Sindberg, kristina@have.dk, 24 86 01 84
Natasha Holst Bülow, natasha@have.dk, 27 63 69 88

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer