05-02-2016  - MCH Presse

Bryllupsmesse: Få gode idéer til den store dag

Bryllupsmesse: Få gode idéer til den store dag

Du har fundet den eneste ene. Tjek. I har besluttet, at I gerne vil giftes. Tjek. I har fundet en dato. Tjek. Men hvordan skal festen se ud? Der skal vælges tøj, invitationer, borddækning, blomster, menu, og festen skal planlægges. Er I til noget hipt, noget klassisk, noget naturnært, noget eventyrligt eller noget helt femte?

Der er masser af inspiration at hente for kommende brudepar på Bryllupsmessen 2016, som afholdes i MCH Herning Kongrescenter søndag den 7. februar 2016 kl. 11.00-16.00.

Her kan kommende brudepar – og måske veninder, søstre, mødre og svigermødre – få indblik i moden og tidens tendenser i bryllupsuniverset. Få idéer til påklædning, frisurer, brudebuketter, musik, oppyntning og alt det, der skal være med til at gøre jeres bryllupsfest til noget særligt. 

På messen vil en lang række udstillere vise bud på tøj og tilbehør til bruden og gommen, bryllupskager, bryllupsfotografering, vielsesringe og morgengaver, brudebuketter, transport til brylluppet, teltudlejning, gaver, feststeder, musik til festen og meget mere.

Se modeshow og mød super-stylist
På bryllupsmessen kan I møde stylisten Kenny Aleksandr, som er udråbt til at være den nye Dennis Knudsen. Her vil han stå for styling af modellerne til modeshowet samt dele tip og idéer til kommende brude. Der vil også være mulighed for at få en snak med Kenny efter showet og få endnu flere stylingtip fra én af Danmarks mest efterspurgte stylister.

Modeshowet byder på fremvisning af alle de nyeste tendenser inden for både brudekjoler og herretøj, flotte brudefrisurer og brudebuketter. Gå ikke glip af et skønt show med masser af inspiration.

På messen kan kommende brudepar i ro og mag gå rundt og vælge blandt nogle af de bedste og største udbydere til bryllup – alle samlet under ét tag og med masser af gode messe-tilbud med store besparelser. Bagefter kan I nyde et måltid mad i caféen eller på en af byens restauranter og gøre dagen til en hyggelig kærestetur, hvor I tager hul på planlægningen af jeres store fest. 

Det er så yndigt at følges ad. Start med at følges ad på bryllupsmesse, så I kan få den bedste bryllupsfest. Vi glæder os til at se jer.

Se udstillerliste og køb billet 
Billetter kan også købes ved indgangen til MCH Herning Kongrescenter. Entréen er inkluderet magasinerne BRUDEN og GOMMEN, så længe lager haves.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer