13-04-2016  - MCH Presse

Flot gymnastikstævne blev et tilløbsstykke

Flot gymnastikstævne blev et tilløbsstykke

Efterskolernes årlige gymnastikstævne blev for første gang holdt i Jyske Bank Boxen, som blev rammen om en festlig og energisk opvisning af de unges evner

Cirka 6000 tilskuere var mødt op for at se Efterskolernes Gymnastikstævne i Jyske Bank Boxen tirsdag den 12. april. Det var 9. gang, stævnet foregik i MCH, men i år for første gang i Jyske Bank Boxen.

Her skabte 1450 elever fra 11 midt- og vestjyske efterskoler en fantastisk og sprudlende stemning med deres energiske gymnastikopvisning. Flotte serier, håndstandskonkurrence og kraftfulde spring udført af de unge gymnaster skabte begejstring på tribunerne.

En af de deltagende efterskoler, Staby Efterskole, skriver efterfølgende på deres Facebook-side:
”Efterskolernes Gymnastikstævne var så fedt, at vi slet ikke kan få armene ned! Tak til alle, der kom forbi Jyske Bank Boxen og sikrede den fantastiske stemning! Det var en kæmpe oplevelse, som samtidig bliver et dejligt minde.”
 

På Vedersø Idrætsefterskoles Facebook-side skriver en stolt mor:
”Det var en rigtig god opvisning I leverede – i fantastiske rammer.”


På Efterskolernes Gymnastikstævnes Facebook-side skriver en tilskuer:
”Endnu engang imponerende med så mange glade og dygtige unge gymnaster.”
 

Se fotos fra Efterskolernes Gymnastikstævne her


/lsc

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer