01-05-2017  - MCH Presse

Glæd jer – Om få dage gæster John Mayer Herning

Glæd jer – Om få dage gæster John Mayer Herning

Foto: Pressefoto

John Mayer er klar til at give koncert i Jyske Bank Boxen. Det sker fredag den 5. maj, hvor han vil begejstre sine fans med både velkendte hits og helt nye sange.

Den amerikanske sanger, guitarist og sangskriver John Mayer er i fuld gang med sin turne ”The Search for Everything” World Tour, og John Mayers danske fans kan godt begynde at glæde sig, for den 5. maj indtager det amerikanske multitalent Jyske Bank Boxen.

Det er John Mayers første solotour siden 2014. Han er startet i Nordamerika, og i maj indtager han så Europa, hvor han gæster Jyske Bank Boxen den 5. maj. Det er anden gang, John Mayer giver koncert i Jyske Bank Boxen. Senest gav han koncert i 2013, hvor han høstede ros fra anmelderne.

Unik koncert i Jyske Bank Boxen
John Mayer tager med sin nye koncert sit publikum med på en rejse gennem hele karrieren. Hver koncert på turnéen er forskellig, og koncertgængerne i Jyske Bank Boxen kan derfor glæde sig til en helt unik aften. Dog ved vi, at aftenen vil bestå af tre sæt med henholdsvis fuldt band, Mayer solo akustisk og John Mayer Trio, der foruden John Mayer tæller baslegenden Pino Palladino og multiinstrumentalisten Steve Jordan på trommer.

John Mayer er blevet rost for udgivelsen ”The Search for Everything”, som han har udgivet lidt efter lidt. Her kombinerer han sin pop-lyd med blues, som han har været kendt for de seneste år.

Den første strofe fra ”The Search for Everything” udkom i efteråret 2016 og gik direkte ind som nr. 1 på iTunes.

 

5 facts om John Mayer

1.  Som 13-årig begyndte John Mayer at spille guitar. Det skete, efter at han havde set filmen "Tilbage Til Fremtiden", hvor Michael J. Fox inspirerede ham til at tage guitartimer.

2. Vi kender bedst Mayer som en eminent dygtig guitarspiller, men han kan også spille på klarinet, fløjte og violin.

3. John Mayer har været med til at designe mindst seks forskellige guitarer og to forstærkere.

4. John Mayer taler flydende japansk, hvilket han blandt andet gjorde brug af i et interview med Ryan Seacrest til Grammy Awards 2007.

5. John Mayer skrev tilsyneladende den awardvindende sang ”Daughters”, mens han var i bad.

Kilde: Gaffa.



Læs mere og køb billetter her

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer