08-08-2017  - MCH Presse

Ishockey VM: Åbningsbrag i Jyske Bank Boxen

Ishockey VM: Åbningsbrag i Jyske Bank Boxen

Foto: MCH/Jan Korsgaard

Når IIHF Ishockey VM 2018 indtager Jyske Bank Boxen til næste år 4.-20. maj, får publikum fornøjelsen af to topkampe allerede på åbningsdagen. USA møder Canada, og Danmark møder Tyskland.

Kampe i Jyske Bank Boxen

4. maj

  • 16.15: USA – Canada
  • 20.15: Tyskland – Danmark

5. maj

  • 12.15: Norge – Letland
  • 16.15: Finland – Korea
  • 20.15: Danmark – USA

6. maj

  • 12.15: Korea – Canada
  • 16.15: Tyskland – Norge
  • 20.15: Letland – Finland

7. maj

  • 16.15: USA – Tyskland
  • 20.15: Canada – Danmark

8. maj

  • 16.15: Korea – Letland
  • 20.15: Finland – Norge

9. maj

  • 16.15: Tyskland – Korea
  • 20.15: Finland – Danmark

10. maj

  • 16.15: USA – Letland
  • 20.15: Norge – Canada

11. maj

  • 16.15: Danmark – Norge
  • 20.15: USA – Korea

12. maj

  • 12.15: Letland – Tyskland
  • 16.15: Danmark – Korea
  • 20.15: Canada – Finland

13. maj

  • 16.15: Norge – USA
  • 20.15: Tyskland – Finland

14. maj

  • 16.15: Korea – Norge
  • 20.15: Canada – Letland

15. maj

  • 12.15: Finland – USA
  • 16.15: Canada – Tyskland
  • 20.15: Letland – Danmark

Kampprogrammet for VM i Ishockey 2018 er netop blevet offentliggjort, og publikum kan se frem til at starte turneringen med et sandt naboopgør i Jyske Bank Boxen, når de danske løver møder Tyskland på turneringens første kampdag. Tyskerne er uden tvivl ude på at få revanche efter nederlaget til Danmark på hjemmebane ved IIHF Ishockey VM 2017 i Köln.

Åbningsdagen indledes i Jyske Bank Boxen med en sand lækkerbisken i form af stormødet mellem rivalerne USA og Canada. Begge kampe spilles i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Danmark spiller alle sine syv gruppespilskampe. Puljen tæller foruden de fire nævnte hold Finland, Norge, Letland og Sydkorea.

I Royal Arena byder åbningsdagen på kampen mellem de forsvarende verdensmestre Sverige og Hviderusland, der ligger som nummer 10 på verdensranglisten.

Folkefest i vente

Om fastlæggelsen af kampene til den største sportsbegivenhed på dansk grund nogensinde, udtaler formand for Danmarks Ishockey Union, Henrik Bach Nielsen:

- Vi er meget glade for, at kampprogrammet er kommet på plads, så forberedelserne nu kan gå ind i en ny fase. Danmark mod Tyskland og USA mod Canada i Jyske Bank Boxen i Herning. Vi kunne ikke have ønsket en bedre åbning i pulje B, og kigger vi mod pulje A i Royal Arena, så er det fantastisk, at de forsvarende mestre fra Sverige skal kickstarte løjerne i København. Det bliver en folkefest uden sidestykke i de to byer, og nu glæder vi os sammen med København, Herning og Sport Event Denmark til at det officielle billetsalg skydes i gang 1. september.

 

Det officielle billetsalg starter 1. september kl. 10:00 via Ticketmaster.dk og 2018.iihfworlds.com.

Se det fulde kampprogram

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer