14-05-2017  - MCH PRESSE

Legenden Elvis skabte magisk aften

Legenden Elvis skabte magisk aften

Elvis In Concert i Jyske Bank Boxen 13. maj 2017. Foto: MCH/Tony Brøchner.

Op mod 7.000 gæster i Jyske Bank Boxen oplevede, at Elvis i højeste grad lever gennem sin musik selv 40 år efter sin død.

Sætliste

 

Ouverture: If I Can Dream – instrumental

Priscilla Presley

1. Burning Love

2. Welcome to My World

3. Steamroller Blues

4. Fever

5. You Gave Me a Mountain

6. You Don't Have to Say You Love Me

7. I Just Can’t Help Believing

8. Just Pretend

9. You've Lost That Lovin' Feelin'

Priscilla Presley

10. Don't

11. It's Now Or Never

12. Can't Help Falling In Love

13. In the Ghetto

14. How Great Thou Art

15. Bridge Over Troubled Water

Pause

Priscilla Presley – Home Movies

16. Trouble/Guitar Man

17. That's All Right

18. Hound Dog

19. Don't Be Cruel

20. Heartbreak Hotel

21. Are You Lonesome Tonight

22. All Shook Up

23. Blue Suede Shoes

24. Memories

25. Love Me Tender

26. The Wonder of You

27. Suspicious Minds

28. What Now My Love

29. A Big Hunk o' Love

30. American Trilogy

31. If I Can Dream   

Der var lagt op til et storslået show lørdag aften i Jyske Bank Boxen, da en både personlig og nærværende Priscilla Presley bød velkommen fra scenen flankeret af det talstærke og imponerende Tjekkiske National Symfoni Orkester.

Priscilla Presley, der var gift med Elvis fra 1967 – 1972 og mor til deres datter Lisa Marie, forklarede, at Elvis’ musik stadig lever pga. sin store forskellighed og de store følelser i musikken. Alle, der oplevede showet, kan kun give hende ret. Samtidig fortalte hun om baggrunden for showet og turneen ”The Wonder of You”:

- Elvis havde to store ønsker, han desværre aldrig fik opfyldt.  Han ville gerne spille med et helt symfoniorkester og på turné i Europa (han turnerede kun i Nordamerika, red.). Turnéen var ved at blive sat op, da han døde. Nu er vi her, og på en måde opfylder vi begge hans ønsker, lød det fra Priscilla som introduktion til en forventningsfuld sal.
 

En musikalsk rejse
Kongen lagde hårdt ud med Burning Love, så hårene rejste sig. Herefter blev showet desværre ramt af computernedbrud, der forsinkede koncerten, men efter server- og computerskifte kørte video og lyd i perfekt samspil med det imponerende og veloplagte orkester.

Undervejs blev det til en musikalsk rejse gennem hele Elvis’ repertoire fra rock til gospel og følelsesstærke ballader. Videoerne med Kongen var bl.a. fra hans 1968 Comeback Special for Television og i høj grad fra den historiske Aloha from Hawaii koncert, der i 1973 som den første nogensinde blev satellit-transmitteret i hele verden og blev set af over 1 milliard mennesker.

Den musikalske oplevelse blev krydret med Priscilla Presleys nærværende og personlige kommentering af familiefotos og hjemmevideo, og i starten af 2. sæt var hun nede i salen for uhøjtideligt at tale med publikum, hvor hun til stor morskab bl.a. spurgte ”Aalborg, is that close to Denmark?”. Umiddelbart før pausen beklagede Priscilla computerproblemet og bød hele salen på en forfriskning i samarbejde med Beatbox Entertainment og MCH. En gestus, der blev taget godt imod, og efter et forrygende 2. sæt kunne publikum ikke længere sidde stille og ”The Wonder of You” kulminerede med stående applaus til orkestret, teknikken, Priscilla - og først og fremmest Kongen af rock’n roll, der kunne nyde de fortjente klapsalver i sin Graceland-himmel.

 

Anmeldelser

 

Ekstra Bladet ****

Thomas Treo:  "Død legende sprængte Boxen. Fænomenet Elvis Presley genopstod på storskærm under show med formidable øjeblikke … Eneren viste sig nemlig at være bedre død, end langt de fleste kolleger er levende."

Læs hele anmeldelsen 

 

BT ****

Jan Eriksen: "… når man hører ham farve ’Love Me Tender’ hjerterød og rulle sit fulde spekter ud i 'Suspicious Minds'. Ja, så husker man, at et show som denne lørdag aften, er det nærmeste, man kommer en livekoncert med den første og den største rockfortolker, verden har set og nogensinde kommer til at se."

Læs hele anmeldelsen 

 

Herning Folkeblad ****

Flemming Nordenhof: "Det store plus var, at Elvis' legendariske stemmepragt gik flot igennem. På den måde var det næsten som at være til en live-koncert, og det er jo hele ideen med showet."

Læs hele anmeldelsen


Se flere billeder

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer