09-02-2018  - MCH Presse

Marcus & Martinus kickstartede deres turné i Herning

Marcus & Martinus kickstartede deres turné i Herning

Marcus & Martinus spillede endnu en udsolgt koncert i Jyske Bank Boxen. Foto: MCH/Tony Brøchner

De norske poptvillinger Marcus & Martinus var værter for en solid popfest med både fællessang og hvinende teenagepiger, da de fredag aften markerede starten på deres ”Moments Tour” i Jyske Bank Boxen til endnu en udsolgt koncert.

Sætliste

Elektrisk

Next to

Remind Me

First Kiss

One Flight Away

Please Don’t Go

Bae

Without You

Together

Heartbeat

Light It Up

Norsk Medley

Never

Get To Know Ya

Like It Like It

Make You Believe In Love

Dance With You

Girls

Skal man bedømme en koncert ud fra mængden af fællessang og forelskede pigeskrig, så var det på alle måder et glædeligt gensyn, da de norske poptvillinger Marcus & Martinus fredag aften vendte tilbage til Jyske Bank Boxen, hvor de kickstartede deres ”Moments Tour”. Selvom det blot er et halvt år siden, at de senest gav en udsolgt koncert i Jyske Bank Boxen, så var der til aftenens koncert fyldt på hver en stolerække i den store multiarena.

Allerede fra første nummer fik Marcus & Martinus de op mod 13.000 publikummer til at hoppe og danse i takt, da de startede aftenen med storhittet ”Elektrisk”, der bød på konfetti, ild og et stort lysshow. Og det var to energiske og engagerede tvillingebrødre, der indtog scenen og gengældte gensynsglæden blandt publikum:

- Det her er helt fantastisk. Er I klar på i aften?

13-årige Freja hjalp til på scenen

Allerede efter de første tre sange inviterede Marcus & Martinus traditionen tro en heldig pige på scenen under sangen ”First Kiss”, og der lød et utal af pigehvin, da drengene bad om hjælp:

- Nu har vi brug for lidt hjælp her på scenen. Vi skal nemlig synge ”First Kiss” – hvem har lyst til at komme herop?  

Der var 13-årige Freja, der blev den heldige, og hun blev taget imod på scenen med knus og kram fra tvillingebrødrene og fik lov til at synge med fra scenen.

Hit på hit

Herefter gik det helt store lysshow i gang, og Marcus & Martinus leverede aftenen igennem stort set hele kataloget af hits lige fra klassikerne ”Bae” til ”Light It Up”, men også tvillingernes nye album ”Moments” blev godt taget imod fra scenen i Jyske Bank Boxen. Her var det især numrene ”One Flight Away” og ”Get To Know Ya”, der fik publikum til at rejse sig fra sæderne.

Salen faldt helt til ro under en stjernehimmel af lys fra publikums mobiltelefoner, der vuggede i takt til de rolige, akustiske toner af numrene ”Without You”, ”Together” og ”Heartbeat”, og herefter blev der endnu engang sat gang i festen, da Marcus & Martinus sang det bedste af det bedste fra deres hits på modersmålet norsk.

Aftenen sluttede af med et festfyrværkeri, og den første koncert på touren blev rundet af med bemærkningen:

 - Det har været en fantastisk aften for Marcus og jeg! Vi håber også, at det også har været en fantastisk aften for jer, sagde Martinus fra scenen, inden de to poptvillinger afsluttede festen med megahittet ”Girls”, og fik hele Jyske Bank Boxen til at hoppe, danse og juble i takt.


Se flere billeder

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer