01-04-2016  - MCH Presse

MCH medarbejdere smider tøjet...

MCH medarbejdere smider tøjet...

MCHs medarbejdere har allerede lagt bunden i de store indsamlingsbure, som står ved indgangen til weekendens outletmesse.

Fakta om Smid Tøjet Danmark

  • Besøgende til Outlet-Messen kan aflevere tøj, sko, tekstiler, tasker og sko ved indgangen. Tøjet må gerne være slidt, nusset, plettet og hullet, men ikke snavset eller vådt. Tøj sorteres og genbruges enten som beklædning eller som tøjfibre.
  • For værdien af otte stykker genbrugstøj, som sælges i Røde Kors’ genbrugsbutikker, kan Røde Kors give midlertidigt husly til en familie på flugt.
  • For værdien af tre bæreposer med tøj kan Røde Kors sørge for en besøgsven i seks uger til en, der er ensom og isoleret.
  • Smid Tøjet Danmark er et partnerskab mellem TV 2, Coop og Røde Kors og favner de tre parters ønske om i højere grad at inspirere og understøtte det folkelige engagement i at hjælpe verdens udsatte. Du kan aflevere dit brugte tøj til Røde Kors hele året og i Coop´s butikker fra den 11. – 23. april 2016.

Læs mere om kampagnen her


Fakta om Outlet-Messen 2. – 3. april i MCH Messecenter Herning

  • 2 dages shopping i områderne: Sport, Mandfolk, Rollinger, Mode, Bolig og Livsstil
  • Afholdes 2 gange årlig - forår og efterår
  • Forventer 160 udstillere
  • Over 3.000 brands fordelt i 3 messehaller
  • Early bird i Mode – fra lørdag kl. 9.00

Se mere på Outlet-messen.dk 

"Smid Tøjet Danmark” hedder Røde Kors kampagnen til fordel for verdens udsatte - og det gjorde MCH medarbejdere bogstavelig talt i dag. Der var ryddet ud i klædeskabet, og medarbejderne tyvstartede og smed sække med tøj i burene ved indgangen til Outlet-Messen. I weekenden kan de besøgende følge op og være med til at støtte den gode sag på Outlet-Messen i MCH.

Røde Kors og MCH Messecenter Herning går til Outlet-Messen sammen om kampagnen ’Smid Tøjet Danmark’. Her forvandles aflagt tøj til nødhjælp, mens de besøgende får fornyet plads i klædeskabene derhjemme og med god samvittighed kan shoppe løs. 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer