15-11-2017  - MCH PRESSE

MCH melder udsolgt: Julefrokost-billetter blev revet væk

MCH melder udsolgt: Julefrokost-billetter blev revet væk

Pressefoto.

Billetterne til de populære julefrokoster i MCH Herning Kongrescenter er blevet revet væk, og allerede nu kan navnene til julefrokosterne i 2018 præsenteres.

MCH Herning Kongrescenter holder fire julefrokoster med god mad og forrygende underholdning. Alle fire aftenener er udsolgt, og populariteten var ikke til at tage fejl af, da pladserne ligefrem blev revet væk.

De Strandede Hvaler byder i aftenens løb på musikalsk topunderholdning for fjerde år i træk. Gæsterne til årets julefrokoster kan endnu engang glæde sig til pop- og rockhits fra 60'erne og frem til i dag, der i den grad giver anledning til at kridte danseskoene og tage en svingom på dansegulvet.

For mange vil højdepunktet sikkert være, når Anders & Anders - henholdsvis Breinholt og Lund Madsen - går på scenen i kongrescentret for at sikre en fantastisk stemning og store smil til de fire julefrokoster.

- Vi er virkelige taknemmelige for, at der er så mange virksomheder og gæster, der deltager i julefestlighederne til årets julefrokoster, at vi nu må melde udsolgt. Vi har gjort vores bedste for, at alle kan se frem til en festlig og hyggelig aften med en god julefrokost, glad musik og godt fællesskab. Og så glæder vi os også selv til at opleve Anders & Anders folde sig ud fra scenen. Det er jo sjældent kedeligt, når man sætter de to Anders'er sammen, siger Nicki Quist, Leder af Kultur, MCH.

 

Nye navne klar til næste års julefrokoster
Samtidig med at MCH melder udsolgt til årets julefrokoster i MCH Herning Kongrescenter bliver sløret løftet for, hvem der kan opleves næste år til de traditionsrige aftener, der henvender sig såvel til privatpersoner som virksomheder.

- Vi har netop lavet aftale med to landskendte komikere fra øverste hylde. Det betyder, at næste års julefrokostselskaber blandt andet kan se frem til besøg af både Thomas Warberg og Nikolaj Stokholm i løbet af aftenen. Vi ser allerede nu frem til igen næste år at være værter for store og små juleselskaber fra hele egnen, siger Nicki Quist.

I 2018 afholdes julefrokosterne i weekenderne 30. november og 1. december samt 7. og 8. december. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9708 for at komme på ventelisten.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer