25-02-2016  - MCH Presse

Nordens største fødevaremesse bliver endnu større

Nordens største fødevaremesse bliver endnu større

Foodexpo samler flere end 485 udstillere i MCH Messecenter Herning fra 6.-8. marts. Dermed bliver messen større, end den har været i årevis.

Fakta:

  • Foodexpo er Nordens største fødevaremesse med over 485 udstillere
  • Der forventer 25.000 besøgende fra hele branchen
  • Messen foregår i MCH Messecenter Herning fra 6.- 8. marts
  • Læs mere på foodexpo.dk

Menuen er kæmpestor, når Foodexpo inviterer inden for til en fødevaremesse, som kan mætte hver en sult. Uanset om interessen er økologi, sundhed, madspild, gastronomi, vin, emballage eller interiør, serverer udstillerne det efterspurgte og mere til.

Foodexpo, som foregår i MCH Messecenter Herning 6.- 8. marts, er stolt af at kunne præsentere flere end 485 udstillere. Sidst, udstillerantallet lå på det niveau, var i 2008, hvor i alt 478 udstillere deltog. Ved sidste Foodexpo i 2014 deltog 420 udstillere. 

- Vi er super stolte over den opbakning Foodexpo oplever fra hele branchen. Med udstillernes stærke tilslutning i ryggen og et aktivitetsprogram, som tæller blandt andet foredrag fra førende fødevare- og sundhedseksperter, DM og Nordisk mesterskab for kokke og tjenere, paneldebat om madspild samt trendzonen HEDE Hotel, er der virkelig noget at komme efter for de besøgende, siger projektleder Carina Høgsted Kirkegaard.

De mange udstillere fordeler sig rundt i otte messehaller og fem temaområder; ØKO-hallen, Madspild & Sundhed, Gastronomitorvet, Butikstorvet og WineExpo. 

En helt ny udstiller denne gang er det velkendte, italienske kaffemærke Lavazza. De er at finde i fødevarehallen, Hal M: 

- Foodexpo er et vigtigt sted for Lavazza Danmark Food Service at være. Vi har pr. 1. januar 2016 udvidet vores aktiviteter, og på messen kan vi over for hele branchen og de besøgende slå det fast. Der møder vi desuden de kontakter, vi rigtig gerne vil have fat i, siger Trade Markering Manager for Lavazza Danmark Food Service, Henriette Linderoth.

Blandt andre nye udstillere finder man det hæderkronede firma Louis Poulsen. På messen ønsker virksomheden at dele ud af sin mangeårige knowhow:

- Lamperne og lampernes udtryk kan være med til at understrege stil og arkitektur i et rum. Man kan virkelig lave rigtig, rigtig meget hygge med lys. Både med vores klassiske design og vores helt nye lamper. Det glæder vi os til at vise gæsterne på Foodexpo, siger Mette Rygaard, PR og Marketingansvarlig hos Louis Poulsen. 

Foodexpo er hele branchens mødested og tiltrækker hvert andet år tusindvis af passionerede fagfolk fra restauranter, hoteller, storkøkkener og resten af madbranchen i Danmark og 29 andre lande.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer