27-03-2016  - MCH Presse

Outlet-Messen er Danmarks største shoppingweekend

Outlet-Messen er Danmarks største shoppingweekend

Outlet-Messen byder velkommen til 5.500 m² spækket med gode tilbud i weekenden 2.-3. april i MCH Messecenter Herning. (Foto: Tony Brøchner/MCH)

Er du til mode, livsstil, sport, bolig, rollinger eller mandfolk? I weekenden den 2.-3. april indtager Outlet-Messen 5.500 m² i MCH Messecenter Herning med skønne tilbud og oplevelser for alle.

Fakta:

  • Outlet-Messen finder sted lørdag den 2. april fra klokken 10:00 til 17:00 og søndag den 3. april fra klokken 10:00 til 16:00. Dog giver Early Bird billetten adgang til Mode Bazaaren lørdag fra klokken 9.00, hvor der er ekstraordinære tilbud samt gratis goodiebags.
  • Early Bird billetter sælges kun i forsalg på www.outlet-messen.dk, hvor du også kan se messemagasinet. 

Den 2. og 3. april kan der shoppes amok med god samvittighed til Outlet-Messen i MCH Messecenter Herning. For 15. gang byder messen på 5.500 m² shopping af kvalitets- og mærkevarer til langt under normalprisen.

 

Shop blandt mere end 3.000 brands

De besøgende til Outlet-Messen får rig mulighed for at fylde garderoben op på ny. Hele tre haller  fyldes med kvalitetsvarer til outlet-priser. Der forventes mere end 150 udstillere, som fordeler sig på seks områder: Mode, Rollinger, Bolig, Livsstil, Mandfolk og Sport. Mere end 3.000 brands er repræsenteret, og det bliver en tilbudsweekend udover det sædvanlige.

 

- Det bliver en weekend fuld af gode tilbud. Udstillerne giver de besøgende mulighed for at spare op til 80 procent på tøj, sko, sportstøj, boliginteriør og meget mere. Til mændene vil der være masser af sko og tøj, udstyr til jagt, fiskeri og golf og med mulighed for at teste udstyret, bliver shoppingweekenden også sjov, hvis man er mand, fortæller Maja Kjær Juul, projektleder for Outlet-Messen.

 

Tag forskud på shoppingen

Allerede nu kan der tages forskud på de mange gode tilbud. For første gang har Outlet-Messen udgivet Messemagasinet online, og her kan man allerede nu tjekke et udvalg af de mange knaldtilbud ud.

 

- I Messemagasinet kan man tyvstarte og tjekke nogle af de gode tilbud ud på forhånd. Så kan man lave sig en personlig shoppingliste, tage den med til Outlet og gå målrettet efter tilbuddene, siger Maja Kjær Juul.

 

Billetten til Outlet-Messen koster 60 kroner og giver adgang til tilbud i lange baner og også underholdning og oplevelser for store og små. Der vil være legeland, tivoli, biludstilling, modeshows, og man kan prøve bueskydning eller skyde med luftbøsse.

 

Smid tøjet og gør en forskel

Ved indgangen til Outlet-Messen kan de besøgende være med til at støtte den gode sag. Røde Kors og MCH Messecenter Herning går til Outlet-Messen sammen om kampagnen ’Smid Tøjet Danmark’. Her forvandles aflagt tøj til nødhjælp, mens de besøgende får fornyet plads i klædeskabene derhjemme og med god samvittighed kan shoppe løs. Røde Kors og MCH Messecenter Herning opfordrer de besøgende til at finde det aflagte tøj frem, så det er klart til at smide bag i bilen og tage med til Outlet-Messen i Herning den første weekend i april. Foran indgangen til Outlet-Messen vil der stå tøjcontainere, som man kan smide tøjet i, inden man tager hul på oplevelserne.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer