10-06-2017  - MCH Presse

Skotsk supershow vender tilbage til Herning

Skotsk supershow vender tilbage til Herning

Music Show Scotland kan opleves igen i Jyske Bank Boxen 2. juni 2018. Foto: MCH/Lars Møller

Music Show Scotland begejstrede og imponerede lørdag 14.000 publikummer med sækkepiber, trommer og storslået musik. Succesen gentages i Jyske Bank Boxen den 2. juni 2018.

Sætliste:

Part 1
Castle Dangerous/Colin’s Cattle/Far over Struy/The Campsie Hills/Sky boat song / Highland Cradle Song/Rainbow County/ Bleu Bells of Scotland

The Steamboat/Welcome to Auckland

Fling & Lexie

Black is the colour

Secret Garden

Amazing Grace

Millenium Prayer

Celtic Stepfire a capella

The Foggy Dew

A mans a man

Mull of Kintyre

The Gael

Althol Highlanders march

 

Part 2:

Irish Jig

Lord of the Dance

When the pipers play

Danny Boy

At Long Last / Horsbourgh Castle / Hills of Alva / Cutting Bracken

Caledonia

En yndig og frydefuld sommertid

Wooden Heart

The Voice

La Boum

Music

Auld lang syne

Killiecrankie

Highland Cathedral

Conquest of Paradise

Scotland the Brave/The Black Bear

Skotsk og keltisk musik, prangende kostumer, et gigantisk slot, et stort orkester og et medlevende publikum var nogle af ingredienserne i Music Show Scotland, der lørdag blev opført for første gang på dansk jord.

Music Show Scotland forvandlede Jyske Bank Boxen til et sandt festfyrværkeri af sang og dans, da de flere end 200 artister i form af sækkepibespillere, trommeslagere, dansere, musikere og sangere indtog hele gulvet i Jyske Bank Boxen. Her leverede de tre timers storslået underholdning, der bragte publikum gennem alle aspekter af skotsk og keltisk musik – med velkendte hits som Amazing Grace, Mull of Kintyre, Auld Lang Syne (Skuld gammel venskaw rejn forgo) og ikke mindst den skotsk-patriotiske When the Pipers Play med 70 imponerende sækkepiber som aftenens helt store højdepunkter.

Begge lørdagens shows blev introduceret kyndigt og med humor af den tyske toastmaster Helmut Jäger, som til stor jubel fra publikum præsenterede på dansk. Jäger berettede om sine unge år på flyvestationen i Karup og huskede tilbage på bl.a. Olsen Banden.

Showet vender tilbage
Jublen blev ikke mindre, da det lørdag også blev offentliggjort, at Music Show Scotland vender tilbage til Herning allerede næste år:

- Vi har besluttet at vende tilbage næste år grundet danskernes enormt store interesse for Music Show Scotland. Jyske Bank Boxen er et fantastisk og gæstfrit sted, og vi glæder os til at komme tilbage i 2018. Showet har været en succes i alle de lande, vi har besøgt, men vi blev overraskede over den flotte modtagelse, showet har fået i Danmark. Det sætter vi stor pris på, og vi ser frem til næste år, siger Hans Beerten, musical leader and head production, Music Show Scotland.

Stor succes i Danmark
Music Show Scotland er en af verdens største, skotske musikproduktioner. Oprindeligt var der blot arrangeret ét show i Danmark i 2017, men for at imødekomme den store efterspørgsel på billetter blev der indsat et ekstra show samme dag, så i alt 14.000 publikummer kunne opleve Music Show Scotland. Nu kan publikum altså glæde sig til endnu et spektakulært show i 2018, når Music Show Scotland vender tilbage til Jyske Bank Boxen som det eneste sted i Danmark.

- Vi glæder os over samarbejdet med Music Show Scotland og nyheden om, at showet vender tilbage næste år. Vi er meget taknemmelige over, at Music Show Scotland nu har besluttet, at vi alle kan se frem til et nyt show i Jyske Bank Boxen i 2018, siger Nicki Quist, Leder af Kultur, MCH.

Music Show Scotland kan opleves i Jyske Bank Boxen 2. juni 2018. Billetsalget til showet starter fredag den 16. juni 2017 kl. 10.00 på mch.dk.

Se mere om showet her


Se flere billeder

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer