19-05-2016  - MCH Presse

Topanmeldelser til HAIRSPRAY i Jyske Bank Boxen

Topanmeldelser til HAIRSPRAY i Jyske Bank Boxen

Foto: Tony Brøchner / MCH

Det stjernespækkede HAIRSPRAY-cast har indtaget Hernings multiarena med en farverig musical-fest. Premieren begejstrede publikum såvel som anmeldere, som giver showet topkarakterer. Musicalen kan opleves i Jyske Bank Boxen til og med søndag den 22. maj.

Fakta 

  • Hairspray havde premiere på Broadway i 2002 og vandt i 2003 ikke mindre end 8 Tony Awards.
  • HAIRSPRAY spiller i Jyske Bank Boxen til og med søndag den 22. maj.
  • Køb billetter her

- HAIRSPRAY er et sanse­bombardement af lys, lyd, kulørte kostumer og skiftende kulisser, der bare skal nydes.

Sådan starter en af de begejstrede anmeldelser af HAIRSPRAY, som den 18. maj havde premiere i Jyske Bank Boxen. Anmeldelsen stammer fra Herning Folkeblad, som giver showet fem ud af seks mulige stjerner, det samme gør anmelderen fra Alt om Ikast-Brande. Også kulturformidlings-platformen Copenhagen Culture var begejstret for musical-oplevelsen i multiarenaen. De giver seks ud af seks mulige stjerner og skriver:

- HAIRSPRAY er rykket til Jyske Bank Boxen i Herning, men det gør på ingen måde denne musical-fest mindre – tværtimod.

Stråler af glæde og energi
HAIRSPRAY-besætningen er en stjernebesat gruppe, som blandt andet tæller Caroline Henderson, Lene Nystrøm, Julie Zangenberg, Johannes Nymark, Silas Holst, Jesper Lohmann, Martin Brygmann og hovedrolleindehaveren Nanna Rossen, som begejstrer og betager med sin kraftfulde røst og høje energi.

- Hairspray er en sprudlende, lattervækkende, forrygende musical, spækket med dans, pop, fed musik og smækre kvinder, skriver anmelderen fra Alt om Ikast-Brande.

Jyske Bank Boxen, hvor hvert et sæde var besat på premiereaftenen, er til formålet omformet til en amfiteater-inspireret sal med plads til lidt over 3.000 publikummer. Herfra følges historien, som foruden god underholdning også er en kommentar om at favne verdens mangfoldighed.
Formidlingen er sjov, rørende og livsbekræftende – og ifølge både publikum og anmeldere aldeles oplevelses-værdigt:

- Som sagt var der meget for øjet, øret og hjertet og afslutningen var et sandt festfyrværkeri. Jeg var godt underholdt og vil anbefale egnens mange musicalfans at finde vej til Boxen en af de nærmeste dage, skriver Herning Folkeblad.

Se vores billedgalleri fra premieren

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer