08-02-2017  - MCH PRESSE

Udsolgt til Dizzy Mizz Lizzy i Herning

Udsolgt til Dizzy Mizz Lizzy i Herning

Dizzy Mizz Lizzy-koncerten er den første af i alt 11 koncerter i MCH Herning Kongrescenter i foråret. Pressefoto.

Den eneste koncert i Jylland på Dizzy Mizz Lizzys kommende tour er nu udsolgt. MCH Herning Kongrescenter bliver pakket med fans den 10. februar, når rockbandet fra 1988 indtager scenen. Foråret byder også på 10 andre fede musikoplevelser i kongrescentret.

11 stærke koncerter i MCH Herning Kongrescenter

  • 10/2 Dizzy Mizz Lizzy
  • 11/2 Djämes Braun
  • 17/2 Rasmus Walter
  • 23/2 Mads Langer
  • 9/3 Lis Sørensen
  • 16/3 Peter A.G.
  • 18/3 Burhan G
  • 24/3 Carpark North
  • 1/4 LOC + Marwan + Emil Stabil
  • 13/4 Poul Krebs
  • 21/4 Dúné
     

De er ophavsmænd til nogle af dansk rockhistories mest elskede sange, og deres popularitet fornægter sig ikke: Dizzy Mizz Lizzy kan nu melde udsolgt til gruppens eneste koncert i Jylland i foråret 2017. Den finder sted i MCH Herning Kongrescenter den 10. februar.

Dizzy Mizz Lizzy-koncerten er den første af i alt 11 fede koncert-oplevelser i MCH Herning Kongrescenter dette forår. Dagen efter, at Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis, som udgør Dizzy Mizz Lizzy, har rocket i Herning, indtager den populære reggae- og dancehall-duo Djämes Braun MCH Herning Kongrescenter. Herefter følger forårets musikoplevelser slag i slag med nogle af tidens mest populære, danske navne: Rasmus Walter, Mads Langer, Lis Sørensen, Peter A.G., Burhan G, Carpark North, LOC + Marwan + Emil Stabil, Poul Krebs og Dúné.

- Vi glæder os rigtig meget til et brag af en rockkoncert den 10. februar. Hvis man ikke har sikret sig billet til Dizzy-koncerten, er der heldigvis et bredt udvalg at vælge imellem til forårets andre stærke koncerter i kongrescentret, der byder på koncert-oplevelser for alle, siger Nicki Quist, Leder af Kultur, MCH.
 

Stor begejstring hos anmelderne
Dizzy Mizz Lizzy-koncerten er den første af i alt 11 koncerter i MCH Herning Kongrescenter i foråret. Bandet, som blev dannet i 1988, udgav i starten af 2016 det første album i 20 år. Albummet har navnet ”Forward in Reverse”.

Hen over sommeren 2016 optrådte bandet ved flere festivaler, blandt andet Roskilde Festival og Tinderbox. Anmelderne var mildest talt begejstrede. Søren Brunsgaard Ladefoged fra Fyens.dk skrev efter koncerten ved Tinderbox:

- Et veloplagt og velspillende Dizzy Mizz Lizzy leverede halvanden times tour de force i, hvad det vil sige at være et live rockband.

Koncerten ved Roskilde Festivalen beskrev Gaffas Christian Erin-Madsen således:

- Dizzy Mizz Lizzy levererede overlegent nyt og samtidig nostalgifremturede i en grad, der fik menneskehavet til at stikke fællessangs-næbbet i vejret som efter ormeføde fra en tilbagevendende fugle-rugemor.

Der er med andre ord en rockoplevelse af de store i vente i MCH Herning Kongrescenter den 10. februar.

Ved koncerten får Dizzy Lizz Mizzy support af The Boy That Got Away, som spiller uforfalsket og kompromisløs rock, hvor de stærkeste elementer fra rockens guldalder i 60’erne og 70’erne, møder grungens vilde, men melodiske rebelskhed.  

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer