Ed Sheeran
Ed Sheeran

Ed Sheeran

Support: Anne-Marie og Ryan McMullan

Jyske Bank Boxen

lørdag 1. april 2017 kl. 19:30



Koncerten er udsolgt!

Der er oprettet venteliste via Billetlugen.dk:
Du kan skrive dig på ventelisten her

 


Ed Sheeran vender tilbage til Danmark

Vær opmærksom på at vi kun kan garantere for gyldigheden af billetter til koncerten, såfremt de er købt via de officielle salgskanaler som er Billetlugen.dk og MCH Billetsalg (MCH Herning Kongrescenter). 

Der er oprettet en venteliste via Billetlugen.dk her

Support: Anne-Marie og Ryan McMullan

Om arrangementet

Som det eneste sted i Danmark giver den verdensberømte Ed Sheeran koncert i Jyske Bank Boxen.

22 millioner solgte albums verden over, 15 millioner fans på Facebook, 4,7 milliarder afspilninger på Spotify og 3,5 milliarder klik på YouTube. 

Det er ganske enkelt en af de allervarmeste navne, vi kan byde velkommen til Herning, når Ed Sheeran giver koncert i Jyske Bank Boxen 1. april. Netop i disse dage går singlerne fra hans kommende album sin sejrsgang på verdens hitlister - og man skal nok ikke vente for længe med at sikre sig billet, siger Nicki Quist, Leder af Kultur, MCH.

Til tops på hitlisterne

Ed Sheeran har bjergtaget hele verden med sit ildrøde hår, sit charmerende væsen og sin eminente evne til at skrive, producere, synge og spille kæmpehits som ”The A Team” og ”Thinking Out Loud”. Når Ed Sheeran går på scenen i Jyske Bank Boxen bliver det til en koncert, hvor det ene hit efter det andet vil begejstre publikum.

For nyligt overraskede Ed Sheeran alle, da han udgav de to singler ”Castle On The Hill” og ”Shape Of You” på én og samme dag. De to sange strøg helt til tops på alle hitlister og slog alle hidtidige globale Spotify-rekorder med sine 13 millioner afspilninger på blot 24 timer - et tal, som i skrivende stund har passeret imponerende 200 millioner afspilninger på Spotify og i alt over 370 millioner afspilninger fordelt på alle streamingtjenester.

Hits og helt nye sange i Jyske Bank Boxen

De to singler er første udspil fra albummet ”÷” (udtales “Divide”), der udkommer den 3. marts i år. Det bliver altså helt nyt materiale og nye sange, publikum kan lade sig fortrylle af, når Ed Sheeran går på scenen i Jyske Bank Boxen. Kunstneren selv kalder det kommende album sit bedste:

”Mit nye album har en helt særlig plads i mit hjerte, og jeg er sikker på, at det er mit bedste arbejde til dato. Jeg er ivrig efter at komme tilbage, og jeg kunne ikke være mere begejstret over, at det for alvor sker den 3. marts.”

”÷” handler om kærlighed, familie, musikkarriere og det år, Ed Sheeran tog fri for at rejse jorden rundt i 2016. Albummet er en god blanding af ballader, rap, akustisk singer/songwritermusik og pop.

Edward Christopher Sheeran blev født i 1991 i England og flyttede allerede til London som 17-årig for at forfølge en karriere som musiker. Elton John erklærede sig hurtigt kæmpefan af det unge talent, og med debutalbummet ”+” fra 2011 indkasserede Sheeran to BRIT Awards og en Grammy-nominering i USA. I 2014 udkom ”X” og cementerede Ed Sheeran som en af vor tids største stjerner og musikalske talenter.

Og mens vi er ved rekorderne, har Ed Sheeran også imponeret som turnerende musiker. Højdepunkterne tæller bl.a. tre udsolgte koncerter på Wembley Stadium i 2015, hvor han ene mand på scenen underholdt i alt 240.000 publikummer. Under afslutningsceremonien ved OL i London i 2012 leverede han sammen med medlemmer af Pink Floyd og Genesis en sublim version af "Wish You Were Here". Igen, i 2015, delte Sheeran scene med Beyonce og Gary Clark Jr. under dette års Grammy Award show i USA.