John Mayer
John Mayer

John Mayer

“THE SEARCH FOR EVERYTHING” WORLD TOUR

Jyske Bank Boxen

+ Andreas Moe (Svensk singer-songwriter)

fredag 5. maj 2017 kl. 20:00

 Køb billet

Siddepladser
kr. 695.- / kr. 585.- / kr. 495.- / kr. 395.-
Ståplads kr. 585.-
Kørestol med ledsager kr. 585.-
Alle priser er inkl. gebyr

Billetter kan købes via Ticketmaster.dk og Billetsalg i MCH Herning Kongrescenter tel.nr. 9926 9708


En sand legende gæster Jyske Bank Boxen

Support:
Andreas Moe - hør mere her

Vær opmærksom på at vi kun kan garantere for gyldigheden af billetter til koncerten, såfremt de er købt via de officielle salgskanaler som er Ticketmaster.dk, Livenation.dk og Billetsalg i MCH Herning Kongrescenter. 

Spisning inden koncerten

Restaurant A Hereford Beefstouw i Jyske Bank Boxen er udsolgt!

Restauranten i Jyske Bank Boxen er udsolgt!
Menu læs mere her

Vi henviser til Corner Bistro i MCH Messecenter Herning's Hovedbygning samt barer og boder i Jyske Bank Boxen efter døre til salen er åben.
 

Opladning
Der kan fås gratis strøm til telefonen under koncerten med en Volt-oplader. Med opladeren kan der optages video og tages billeder, uden at skulle tænke på at løbe tør for strøm.

Volt-opladeren koster 200 kr. i depositum, som udleveres ved Informationen i Foyeren i Jyske Bank Boxen. Efter koncerten kan Volt-opladeren afleveres samme sted og depositum gives retur. Opladeren kan også beholdes hvis dette ønskes, i så fald er depositum betaling for opladeren.

 

Om arrangementet

Den Grammy Award-vindende singer-songwriter John Mayer vender tilbage til Jyske Bank Boxen denne fredag.

Som en del af sin ”The Search For Everything”-verdensturné besøger den amerikanske singer-songwriter John Mayer Jyske Bank Boxen.

Turnéen, der er hans første solotour siden 2014, bringer ham rundt i USA, Canada og Europa. I Danmark giver den succesfulde sanger udover i Jyske Bank Boxen også koncert i den nyåbnede Royal Arena i København.

Det er anden gang, han giver koncert i Jyske Bank Boxen. Sidst var i 2013, hvor han begejstrede publikum og spillede sig til flotte anmeldelser i talrige medier.


- Vi er stolte over at kunne byde John Mayer velkommen tilbage. Med tanker på den fantastiske koncert i Jyske Bank Boxen i 2013 er der noget at glæde sig til. Vi vil samtidig gerne takke koncertarrangøren Live Nation for at arrangere en koncert i hver af landets store multiarenaer, Jyske Bank Boxen samt den nye Royal Arena i København, så flest muligt kan opleve denne fremragende kunstner, siger administrerende direktør Georg Sørensen, MCH Messecenter Herning.

 

Aktuel med nye sange

Den første strofe fra ”The Search for Everything” udkom fredag den 20. januar og gik direkte ind som nr. 1 på iTunes. EP’en indeholder det nyligt udgivne nummer ”Love on the Weekend” samt tre helt nye sange, “Moving On and Getting Over,” “Changing,” og “You’re Gonna Live Forever in Me”.  ”The Search for Everything”, som Mayer begyndte at indspille i 2014 i de berømte Capitol Studios i Capitol Records bygningen i Hollywood, bliver udgivet i sin helhed i løbet af foråret.

John Mayer debuterede i 2001 med albummet 'Room For Squares', der blev et stort hit og blandt andet indeholdt de succesfulde singler 'No Such Thing' og 'Your Body is a Wonderland'. I et par år var han uden for rampelyset på grund af en halssygdom, men efter en operation i 2013 har han været stærkt tilbage. Han har til dato udgivet seks soloalbum, senest 'Paradise Valley' fra 2013, og desuden fire livealbum.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer