Marcus & Martinus
Marcus & Martinus

Marcus & Martinus

Moments Tour

Jyske Bank Boxen

fredag 9. februar 2018 kl. 20:00

 Køb billet

KONCERTEN ER UDSOLGT!

STÅPLADS
Golden circle: Kr. 580,-
SIDDEPLADS
Kategori A: Kr. 690,-
Kategori B: Kr. 580,-
Kategori C: Kr. 500,-
Kategori D: Kr. 450,-
Kategori E: Kr. 400,-

Kørestol med ledsager: Kr. 580,-

Alle priser er inkl. gebyr

Billetsalg via Ticketmaster.dk samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning, tlf. 9926 9708.


Marcus & Martinus kommer tilbage til Jyske Bank Boxen.

Koncerten er udsolgt!

Vær opmærksom på, at vi kun kan garantere for gyldigheden af billetter til koncerten, såfremt de er købt via de officielle salgskanaler, som er Ticketmaster.dk, Livenation.dk og Billetsalg i MCH Herning Kongrescenter.

Marcus & Martinus, et af tidens største teenageacts og skandinavisk popfænomen, har udsolgt arenaer over hele Norden. Danmark er ingen undtagelse, når det kommer til udsolgte huse og begejstrede fans. De udsolgte nemlig på meget kort tid Jyske Bank Boxen ved deres sidste besøg, og vi håber, at endnu flere fans nu kan få mulighed for at opleve deres idoler, når Marcus & Martinus kommer tilbage til Herning i februar.

Fans har spekuleret i månedsvis, og for nyligt annoncerede Marcus & Martinus endelig offentliggørelsesdatoen for deres nye album ”Moments” som udkommer 17. november.
Den første single "Make You Believe In Love" kan du høre nedenfor!

- ”Moments” handler ikke om at se sig tilbage, men om nuet. Den handler om alle de øjeblikke, vi oplever på denne fantastiske rejse. Det er som at leve i et eventyr fuld af øjeblikke, fortæller Marcus og Martinus tilføjer:

- Det er ikke kun, når vi spiller i kæmpe arenaer foran tusinder af fans, men for eksempel også min brors latter, når jeg fortæller en joke og de oplevelser, vi har sammen, når vi rejser. De øjeblikke, når vi møder vores fans og ser deres glade ansigter. Vi håber at få mange flere af den slags øjeblikke næste år.

”Moments” handler derudover om at vokse op – både personligt og musikalsk. På det kommende album udvider Marcus & Martinus deres musikalske univers og udforsker flere musikalske udtryk. Gennem arbejdet med nogle af branchens mest kreative og innovative sangskrivere og producere, beviser Marcus & Martinus, at de er på vej til at blive en dominerede faktor indenfor popmusik.

Singlen ”Make You Believe In Love”, er produceret af Red One – en af de mest succesfulde producere i verden, der har haft globale hits med superstjerner som Lady Gaga, Jason Derulo, One Direction, Nicki Minaj, Jennifer Lopez og Pitbull:

- Jeg prøver altid at skrive positive sange, der får mennesker verden rundt til at føle sig godt tilpas. Og denne her er ingen undtagelse, det er en fejring af kærlighed!, siger Red One om sangen. 

Marcus & Martinus er blevet ekstremt populære på de sociale medier med mere end 1 million følgere på Instagram, 2,9 millioner fans på Musical.ly og mere end en million subscribers på YouTube/Vevo.

OBS: Golden Circle er ståplads (aldersgrænse til ståplads)
Af sikkerhedsmæssige årsager er der ingen adgang for børn under 12 år på ståpladserne på gulvet heller ikke i følgeskab med en voksen. Dette vil også stå på billetterne. Du kan blive bedt om at vise legitimation ved indgangen.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer