De 39 Trin
De 39 Trin

De 39 Trin

MCH Herning Kongrescenter

torsdag 5. oktober 2017 kl. 20:00

 Køb billet

Kr. 300.- inkl. gebyr

Spisning i Restaurant Teater Kælderen 
Buffet inspireret af det franske køkken til 238,- 
Ved køb af kombibillet er der automatisk reserveret bord i Restaurant Teater Kælderen fra kl. 17.00.

Billetterne sælges via Ticketmaster.dk samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning, tlf.  9926 9708


 


* * * * * - Berlingske
"Helt, helt teatermagisk"

* * * * * - Børsen
"Et femstjernet festfyrværkeri"

* * * * * - Gregers DH
"Latteren runger i Tivolis Glassal"

* * * * * - Ungt Teaterblod
"Vi har sjældent grint så meget"

* * * * * - Den 4. væg
"Simpelthen vanvittigt underholdende"

* * * * - Jyllands-Posten
"Masser af gys og grin"

* * * * - Ekstra Bladet
"Højt humør og stort overskud"

 

Fire skuespillere, 130 roller og 100 hæsblæsende minutter. Den vellykkede forestilling "De 39 trin" kan det hele og mere til, for med Niels Olsen og Thomas Mørk i front, får vi her serveret den mest galgenhumoristiske, selvironiske og morsomme udgave af Alfred Hitchocks filmhit, som tænkes kan. Et fem-stjernet festfyrværkeri der slet ikke er til at stå for.

Ideen ligger vel ikke lige for. Alfred Hitchcocks klassiske film-thriller ’De 39 trin’ fra 1935 indeholder en mængde dramatiske optrin, flere mord, en jagt hen over et tog i fart, et flystyrt, flugt over en skotsk hede og meget andet.
Og den involverer et hav af personer – betjente, bønder, mælkemænd, avissælgere, togførere, hotelejere, tyske skurke, labre blondiner med meget mere.

Mads Knarreborg
Mads Knarreborg har i årenes løb gjort sig bemærket på en lang række danske teaterscener. Det være sig i alt fra klassiske dramaer, musicals til komedier. I 2015 kunne man se Mads Knarreborg i rollen som Christian i Folketeatrets opsætning af Festen, og i sommer kunne han opleves i Tivoli Revyen - Tam Tam. Mads Knarreborg er for sin alsidige kunnen blevet hædret med Reumerts Talentpris, Marguerite Vibys Hæderslegat for sin præstation som revisoren Leo Bloom i forestillingen The Producers på Det Ny Teater, samt med Preben Uglebjergs Mindelegat. Det er også blevet til flere roller på film og TV, her kan bl.a. fremhæves hans medvirken i Tv-serien Nynne og Blekingegadebanden. Mads Knarreborg har desuden lagt stemmer til et hav af tegnefilm.

KRISTINE YDE
Musical-kometen Kristine Yde spiller forestillingens tre kvindelige roller. Kristine Yde har på rekordtid markeret sig som en af de nye store musicalstjerner i Danmark. Der kan bl.a. fremhæves hendes hovedroller i Mamma Mia i Tivolis Koncertsal, Singing in the rain på Det Ny Teater og Ariel i Fredericia Teaters opsætning af Den Lille Havfrue. I 2011 modtog hun Reumerts talentpris for rollen som datteren Sofie i Mamma Mia. Kristine Yde kunne senest opleves som den kvindelige hovedrolle Sille i Fredericia Teaters originale opsætning af SHUBIDUA the musical, og i rollen som Jum Jum i Mio min Mio på Folketeatret. Ved siden af sin karriere på sin musicalscenen har Kristine lagt stemme til flere tegnefilm, bl.a. Prinsesse Anna i Disney-hittet, Frost.

THOMAS MØRK
Thomas Mørk er en alsidig skuespiller, som har alt fra de store klassiske karakterroller på Det Kongelige Teater til skæve figurer i diverse revyer på CV’et. Han har spillet på de fleste teatre i København og har på TV blandt andet optrådt i satire-programmet Ansjosen og i serierne Flemming og Berit, Bryggeren og Krøniken samt lagt stemme til et utal af tegnefilm. Allerede efter et år på teaterskolen begyndte han sammen med Niels Olsen at optræde på Strøget for at tjene penge i sommerferien. Her blev det meget populære Cirkus Montebello grundlagt. Thomas Mørks lyst til at få folk til at grine og lysten til at udfordre sit publikum med sjov og ballade førte ham videre fra Det Kongelige Teater til diverse revyer rundt om i landet. I 1999 blev han kåret som årets revykunstner. Ud over at spille med i revyerne skriver Thomas Mørk også tekster og har med mellemrum også instrueret revy, teater og tv.

NIELS OLSEN
Niels Olsen er gennem de sidste årtier blevet dansk folkeeje. Mest kendt blev han nok for sin rolle som Niller i filmen Den Eneste Ene, der indbragte ham en Robert-pris for bedste mandlige hovedrolle. Derudover er han også blevet landskendt i rollen som “Far” i ny-indspilningerne af Far til Fire, hertil kommer hans medvirken i et hav af Tv-programmer og revyer, heriblandt Tivoli Revyen og ikke mindst hans medlemskab i den succesfulde teatertrup Ørkenens Sønner. Niels Olsen forstår virkelig at give liv til scenen. Man ved aldrig, hvor man har ham – hans gummiansigt har mange facetter. Det viser han publikum i De 39 Trin, hvor han deler 126 roller med Thomas Mørk.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer