Er du på udkig efter de helt rigtige lokaler til dit næste møde eller din næste konference, tilbyder vi et stort udvalg af mødelokaler og mødefaciliteter, der skaber de bedste rammer for jer.
Fortæl os, hvad du ønsker, og vi skræddersyr løsninger til dig, dine forventninger og dit budget.
I MCH tilbyder vi gode mødefaciliteter, og det unikke ved at holde møde hos os er, at vores mødelokaler er fleksible, og at vi skræddersyr løsningerne personligt til dig.
Uanset om du holder et møde for 10 personer eller en konference for flere tusinde, og hvad enten du planlægger et møde i forbindelse med en messe, en kongres, en workshop, et seminar eller en generalforsamling, sørger vi for, at rammerne er indrettet, så de passer til jeres behov og ønsker.
Vi gør det nemt for dig at holde dit næste møde - og det gælder også i forhold til forplejning.
Du kan bestille fuld forplejning med alt, hvad det indebærer: kaffe, kage, morgenbrød, frugt, frokost og aftensmad.
Vi sørger for, at maden imødekommer alle ønsker – og det gælder naturligvis også for både allergikere, veganere samt deltagere med specifikke præferencer og behov.
I mere end 65 år har vi haft fokus på at skabe rammerne for den unikke oplevelse og for mødet mellem mennesker, uanset om motivet for besøget i MCH er fagligt, forretning, fritid og/eller fornøjelse. Værtskabet for det personlige møde er vores passion - også i denne særlige situation.
TrygtMCH® betyder, at du kan besøge MCH i trygge og sikre rammer. Fra ankomst til afgang er et besøg i MCH fortsat enkelt, trygt og ansvarligt.
"Herning Kongrescenter havde styr på alting – også detaljerne. Afviklingen var topprofessionel, og som værter vidste vi, at der ikke ville ske noget uforudset. Det betød, at vi også kunne læne os tilbage og nyde arrangementet. Jeg tænker tilbage på eventen og afviklingen med en wow-oplevelse i erindringen".
- Direktør for KVIK Jens-Peter Poulsen om KVIK's Annual Meeting i MCH Herning Kongrescenter i 2016.
"Endnu engang bidrog I til, at Erhvervsrådet havde en rigtig god generalforsamling. Generalforsamlingen betragter jeg og mine medarbejdere som årets eksamensdag. Her møder vi en stor del af vores ”ejere og arbejdsgivere”, hvorfor vi ønsker at sende dem hjem med det bedst mulige indtryk. Det bidrager I i høj grad til. Alt hos jer fungerer til perfektion, og det giver mig en stor tryghed og frihed til at koncentrere mig om opgaven som dagens vært".
- Erhvervsdirektør for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Kenneth Mikkelsen.
Det er vigtigt for os, at du kan koncentrere dig om det faglige og har ro til at fokusere på dagens agenda. Derfor hjælper vi dig i gang og sørger for, at alt udstyr er testet, klart og parat, når I ankommer.
Vi har de mødefaciliteter, du skal bruge, og vores lokaler er udstyret med gratis wi-fi, og AV-udstyr, der sikrer et godt og effektivt møde. Har du særlige ønsker eller behov til teknik og udstyr, hjælper vi dig gerne.
Vores tekniske afdeling er tilknyttet og står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål, eller hvis der opstår tekniske udfordringer undervejs.
Vil du høre mere?
Kontakt vores projektteam
Vores mødelokaler er beliggende i henholdsvis MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter og MCH Arena, som ligger ved motorvejsforbindelser til Vejle, Silkeborg, Aarhus, Viborg og Holstebro samt i centrum af Herning.
I MCH Messecenter Herning og MCH Arena har du altid ubegrænset og gratis parkering på vores 10.000 parkeringspladser samt bus fra messecentret til midtbyen i Herning.
Planlægger du at afholde dit møde i MCH Herning Kongrescenter, har du gåafstand til byens mange p-pladser, hoteller, restauranter og banegården samt taxa, bus- og togforbindelser.
Vi skræddersyr løsninger til dig, og derfor fastsætter vi din endelige pris i fællesskab alt efter ønsker og behov.
Vil du høre, hvad dit møde kommer til at koste?
Kontakt vores projektteam