Efter to års pause vender Huxi Bach tilbage til standupscenen med sit nye onemanshow ’Nye Tider’. Og det er nye tider. Huxi Bach, der slog igennem som vært på tv-programmet ’Boogie’, er blevet gift og har fået tvillinger. Nye bekymringer melder sig, en ny regering er blevet dannet, og så påpeger den 41-årige satiriker, at der også er helt nye måder at føle sig krænket på.
’Nye Tider’ er Huxi Bachs femte onemanshow i rækken, der desuden tæller de anmelderroste shows, ’Huxi Bachs Store Kærlighed’ (2012), ’Hjælp’ (2014), ’Valg’ (2016) og senest ’Ind til benet’, som komikeren optrådte med i 2017.
Huxi Bachs ’Nye Tider’ kan opleves i MCH Herning Kongrescenter fredag 13. november 2020. Billetter kan købes via mch.dk.