12-05-2017  - MCH PRESSE

Ariana Grande satte gang i festen i Herning

Ariana Grande satte gang i festen i Herning

Ariana Grande gav koncert i Jyske Bank Boxen 12. maj 2017. Foto: MCH/Tony Brøchner.

Bevæbnet med et fabelagtigt sceneshow skabte den amerikanske popdiva fredag aften en fest for de 10.000 publikummer i Jyske Bank Boxen.

Sætliste

1. Be Alright

2. Everyday

3. Bad Decisions

4. Let Me Love You

5. Knew Better Pt. II

6. Forever Boy

7. Touch It

8. Leave Me Lonely

9. Side to Side

10. Bang Bang

11. Greedy

12. Focus

13. I Don't Care

14. Moonlight

15. Love Me Harder

16. Break Free

17. Sometimes

18. Thinking Bout You

19. Problem

20. Into You

Ekstranummer

21. Dangerous Woman

Der var dømt show for alle pengene, da den blot 23-årige singer-songwriter Ariana Grande fredag aften indtog Jyske Bank Boxen med sine storladne ballader og velkendte pophits. En storskærm, der fyldte hele bagvæggen i Jyske Bank Boxen, guidede publikum gennem en aften, der bød på et team af energiske dansere, imponerende lysshow, lyserøde balloner i hobetal, røgkanoner, konfetti, kreative sceneudsmykninger og adskillige garderobeskift for den unge Grande.

Som om ovenstående rekvisitter ikke var imponerende nok i sig selv, blev hele scenen forvandlet til et fitnesscenter under megahittet "Side to Side". Præcist som i musikvideoen kunne man opleve Ariana Grande og hendes dansere give den gas på spinningcykler - til vild jubel fra publikum.

Hele aftenen igennem sørgede popdivaen for at strø om sig med kreative showelementer og rundhåndede "I love you, Denmark", og det var præcist, hvad der skulle til for at hendes yngste fans, kaldet "Arianators", jublede, hvinede og sang sig igennem en festlig aften i Jyske Bank Boxen.
 

Populær hitmager
Ariana Grande, der startede karrieren som teenage tv-stjerne på Nickelodeon, udsendte i 2013 sit debutalbum "Yours Truly", der hurtigt strøg til tops på de amerikanske hitlister. ”Dangerous Woman” er sangerindens tredje, og dermed også albummet der lægger navn til hendes nuværende turné, som bringer hende rundt i stort set hele verden. Alene i Europa har Ariana Grande 21 koncerter, hvor koncerten i Jyske Bank Boxen var den tredje på turnéen.

I løbet af den halvanden time lange koncert i Jyske Bank Boxen spillede Ariana Grande alle sangene fra sit ”Dangerous Woman” album inklusiv et par populære gengangere fra tidligere albums, heriblandt Jessie J-coveret ”Bang Bang”.

Til koncerten i Herning havde Ariana Grande medbragt de to jævnaldrende amerikanere Victoria Monét og rapperen BIA som support.

 

Anmeldelser:

 

Herning Folkeblad

"Der var pop i lange baner, hvor de omkring 10.000 fremmødte fik alt fra stille ballader med den 23-årige sangerinde alene på scenen til festlige popbaskere, hvor hendes livlige dansere kastede sig nådesløst rundt på hele scenen, så selv en maratonløber ville blive forpustet."

Læs anmeldelsen her

 

Gaffa

"At Ariana Grande er en ekstremt dygtig sangerinde, er der ingen, der kan tage fra hende. Den 23-årige amerikanske skuespiller og sangerinde har en vokal, der spænder over fire oktaver, inklusive fløjteregistret, og hun kan frasere, så englene synger."

Læs anmeldelsen her

 


Se flere billeder