KIM HARRIS
- Født 1960.
- Søn af skuespillerparret Bende og Preben Harris.
- Skuespiller, uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1982.
- Har arbejdet som skuespiller i på Odense Teater og på Folketeatret i København.
- Har arbejdet som instruktør på flere teatre.
- Instruktør for Herning Kongrescenter siden 2003.
- Afdelingsleder og dramalærer på Musical & Teater-linjen på Dansk Talentakademi .
- Bor i Herning.
Selvom Kim Harris er en erfaren instruktør, har der været større sommerfugle i maven i forbindelse med årets musical i MCH Herning Kongrescenter, end der ellers plejer at være.
- Det er jo et 25 års jubilæum i år, og vi vil gerne vise det høje niveau, der er oparbejdet siden begyndelsen i 1992. Og så er der noget specielt ved at lave Les Misérables. Der er store følelser på spil, og det handler om liv og død. Det skal formidles troværdigt. For stoffet er så godt, at man tror, det er løgn.
Hvis Kim Harris skal nævne, hvad han er gladest for i opsætningen, er han ikke i tvivl:
- At alle er blevet så gode. Hele vejen rundt. Og at det er lykkedes at fortælle historien. Jeg har fået den udgave af Les Misérables, som jeg gerne ville have.
Instruktøren har arbejdet på musicalen i et års tid. Først går man i tænkeboks. Så bliver det hele mere konkret: der arbejdes på lys, lyd, kostumer og opsætning, og to-tre måneder før premieren går man rigtigt ombord. Derfor er det en stor oplevelse, når det hele lykkes, og forestillingen spiller aften efter aften. Men som instruktør oplever man også en slags tomhedsfølelse efter premiereaftenen, fortæller han.
- Til premieren afleverer man så at sige sit ”barn”. Man har givet det væk og sagt: ”pas godt på det”. Det har jo været en lang proces med research, indledende møder med kapelmester, koreograf, kostumier osv. Men efter premieren er instruktørens arbejde færdigt. Les Misérables arbejder dog stadig indeni, fortæller Kim Harris, som ser forestillingen nogle gange i spilleperioden.
- Jeg kan ikke lade være. Det går rigtigt godt, og jeg kan gå og nyde det, både foran og bag scenen. Vi vedligeholder forestillingen løbende og mødes jævnligt, hvis noget skal rettes til. Forleden optog vi en dvd af forestillingen til de medvirkende, hvor vi med kameraerne kom tættere på de medvirkende end nogensinde før, og det var en helt særlig oplevelse.
Men det bliver også hurtigt hverdag igen efter en premiere. Sideløbende med instruktørjobbet i Herning leder Kim Harris musical- og teaterlinjen på Dansk Talentakademi i Holstebro, og allerede dagen efter premieren var de i fuld gang med at planlægge en tur til New York i efterårsferien. Der skal også snart være audition til ”Folk og røvere i Kardemomme By”, som er den næste familieforestilling i MCH Herning Kongrescenter.
Teater i blodet
Teater har fyldt det meste af Kim Harris’ liv. Som barn af skuespillerparret Bende og Preben Harris var han ofte med på teateret som lille.
- Jeg er opvokset med teater og har aldrig villet være andet end skuespiller. Jeg kom på skuespillerskole som 18-årig. Men det fylder også meget på grund af arbejdstiden: man har prøver om dagen og spiller om aftenen. Døgnet bliver fyldt af det. Jeg elsker det, nyder det, det inspirerer mig. Teater kan noget helt særligt. Det sker her og nu. Man kan skabe et helt særligt nærvær, og hvis publikum er med, får man en fantastisk aften. For teater er en meditativ lomme i en travl hverdag. Det handler om nærvær i nuet. Teater kan noget, som ikke meget andet kan.
Som instruktør har man det kunstneriske ansvar for produktionen og er den, der sætter alle komponenterne sammen. For Kim Harris har det været noget helt særligt at instruere Les Misérables, for han spillede selv med i danmarkspremieren på samme musical på Odense Teater i 1991 sammen med blandt andre Louise Fribo og Birgitte Raabjerg. Her spillede han den unge student Marius, og han kan mærke det i følelserne, når han nu igen har arbejdet med Les Misérables.
- Jeg har en meget stor kærlighed til den forestilling. Jeg er gået til den med stor ydmyghed og respekt. Dengang som nu har jeg oplevet, at det er en forestilling, der giver et meget stærkt sammenhold blandt de medvirkende. For det er meget store følelser, der er på spil, siger han.
Man kan opleve Kim Harris’ fingeraftryk på forestillingen på flere måder. Han har valgt at inddrage salen på en ny måde, hvor de medvirkende somme tider optræder ude blandt publikum.
- Og derudover har jeg haft stort fokus på skuespillet, for teater handler om at fortælle historier. De medvirkende synger skidegodt, men selvom det er en musical, handler det ikke bare om at synge. Man skal også spille og fortælle historien. Og jeg synes, det er lykkedes at lave en dramatisk historie. Noget af instruktørarbejdet handler om at få de medvirkende til at mærke historien, og der har jeg blandt andet arbejdet meget med de unge, som kan have svært ved at forstå og føle revolutionen, fordi de ikke kender til noget lignende.
I det hele taget er det centralt for Kim Harris, at der aldrig må være nogen på scenen, uden at de ved præcist, hvorfor de er der. Ensemblet er også instrueret nøje, og Les Misérables er ifølge instruktøren en forestilling med meget til ensemblet.
Hvad er det bedste ved at være instruktør?
- At være så privilegeret at få lov til at arbejde med mennesker og at fortælle historier. At give publikum et frikvarter i en stresset verden. Det at give noget i nuet, og så får jeg så meget tilbage fra den store skare af dygtige medvirkende.
Stor kærlighed til musicals
For Kim Harris har musicals altid været på højde med andre former for teater. Også selvom andre måske har set lidt ned på genren.
- Jeg har en stor kærlighed til musicals. Det er en genre, der kan bruges til rigtig meget. Og så er musik en god genvej til følelserne. For vi identificerer stemninger med musik. Musik trækker på vores følelseserindring, så vi tænker: ”Det minder mig om …”
- Da jeg var ung, var det ikke særligt fint for skuespillere at spille musicals. Men genren er mere sidestillet med traditionelt teater i dag. Og som publikum vi vil gerne røres og høre dejlig musik.
Hvordan vil du beskrive musical-opsætningerne i MCH og teamet omkring det?
- Det er blevet utroligt professionelt, og det er en glæde at opleve, at alle giver sig 100 procent. Det er et meget frugtbart koncept at lade professionelle og ikke-professionelle optræde sammen. Kongrescenteret startede med det koncept i 1992, og 25 år har givet et godt niveau. Samspillet er blevet meget homogent og en harmonisk helhed. Og så har jeg så stor respekt for de medvirkende, der har et andet fuldtidsjob om dagen og så spiller teaterforestilling om aftenen. Flere af dem siger, at teateret giver dem energi til deres arbejde, fortæller Kim Harris, som opfordrer alle til at gå ind og se Les Misérables i Herning.
- Man må ikke snyde sig selv for den oplevelse. Det er en af verdens bedste musicals, som fortæller en fantastisk historie. Og så vil jeg da også gerne have, at folk kommer ind og ser, hvad vi kan.
Les Misérables spiller i MCH Herning Kongrescenter frem til den 14. oktober. Herefter rykker musicalen og hele holdet videre til Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor musicalen spiller 19.-21. oktober.
Køb dine billetter her.