25-01-2018  - MCH Presse

To ekstra forestillinger til vinterferie-musical

To ekstra forestillinger til vinterferie-musical

Holdet bag MCH's børneforestilling "Folk og røvere i Kardemomme By" kan glæde sig over stor interesse og to ekstra forestillinger i uge 7. Foto: MCH.

Billetsalget går så godt til "Folk og røvere i Kardemomme By", at MCH udvider spilleperioden med to ekstra forestillinger.

OM MUSICALEN

  •  "Folk og Røvere i Kardemomme By" er den kendte og elskede fortælling om en hyggelig og fredelig by, hvor det eneste, der spolerer freden, er de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan. Politimester Bastian tør ikke arrestere dem, da de har en løve som kæledyr. Men en dag kommer de på dybt vand, da de røver den strikse Tante Sofie...
  • Musicalen er baseret på Thorbjørn Egners klassiker af samme navn
  • Produceret af MCH Musical
  • Instruktør: Kim Harris

DE NYE FORESTILLINGER

  • Søndag 11. februar kl. 15.30
  • Onsdag 14. februar kl. 15.30

MEDVIRKENDE

  • Kasper: Klaus Bjerg (Allingåbro)
  • Jesper: Kasper Kragh (Horsens)
  • Jonathan: Kim Skammelsen (Herning)
  • Politimester Bastian: Jesper Sindberg (Herning)
  • Fru Bastian/Papegøjen: Jeanett H. Larsen (Ikast)
  • Tante Sofie: Joan Sindberg (Herning)
  • Tobias i tårnet: Johan Haarup (Bjerringbro)
  • Slagtermester Madsen: Kasper Krassimir Jensen (Herning)
  • Fru Madsen: Karen Arnoldsen (Herning)
  • Barber Sørensen: Agnete Bie Westphael (Herning)
  • Silia: Cecilie Brandt Petersen (Brande)
  • Syversen (Sporvognsstyrer): Ann Charlotte B. Madsen (Holstebro)
  • Kamomilla: Selma Terp Lergarth (Give)
  • Tommy: Pelle Vium (Vildbjerg)
  • Løven: Christina de Laurent (Herning) 
  • Købmand Berg: Frederik Pedersen (Holstebro)
  • Bagermester Hansen: Martin Brincker (Vildbjerg)
  • Æsel/Byfolk: Steffen Nordborg (Aalborg)
  • Kamel/Byfolk: Signe Sønderholm (Brande)

Nu er der endnu flere muligheder for, at hele familien kan få en god teateroplevelse i vinterferien. Der er blevet solgt så mange billetter til familiemusicalen "Folk og røvere i Kardemomme By", at MCH i løbet af januar har sat to nye forestillinger til salg.

- Vi er meget taknemmelige over den store interesse for vores familiemusical. Vi glæder os over, at vi nu må åbne de sidste to forestillinger for at skabe plads til de mange gæster, som ønsker at opleve den sjove og hyggelige fortælling med alle figurerne fra Kardemomme By, siger Nicki Quist, leder af Kultur i MCH.

Gratis aktiviteter før forestillingen

Som altid slår MCH Herning Kongrescenter dørene op en time før forestillingen, hvor forhallen danner ramme om et væld af gratis aktiviteter og konkurrencer for børn og voksne.

"Folk og røvere i Kardemomme By" kan opleves i MCH Herning Kongrescenter lørdag d. 10. til torsdag d. 15. februar. Køb billetter på mch.dk. Efter spilleperioden i Herning drager hele musicalholdet mod nord. Forestillingen er nemlig solgt til opførelse i Aalborg Kongres og Kultur Center d. 17.-18. februar, hvor alle fire forestillinger er udsolgt.