17-09-2022  - MCH Presse

5.324 gæster til 30-års jubilæumsfejring

5.324 gæster til 30-års jubilæumsfejring

Foto: Skjern Håndbold

Skjern Håndbold måtte se sig besejret 34-28 af Aalborg Håndbold i klubbens ligakamp, der i anledning af jubilæet blev spillet i Jyske Bank Boxen.

Kampen i tal:

Skjern Håndbold - Aalborg Håndbold: 28-34 (16-19)

Målscorer for Skjern Håndbold:
Emil Bergholt 5, Simen Pettersen 4, Eivind Tangen 4, Lasse Mikkelsen 4, Lasse Uth 3, Alfred Jönsson 3, Oliver Norlyk 2, Senjamin Buric 1, René Rasmussen 1 og Jakob Rasmussen 1. 

Målscorer for Aalborg Håndbold:
Mads Hoxer 10, Mikkel Hansen 8, Sebastian Barthold 4, Kristian Bjørnsen 4, Felix Claar 3, Henrik Møllgaard 2, Jesper Nielsen 2 og Benjamin Jakobsen 1. 

Udvisninger:
Skjern: 1
Aalborg: 2

Tilskuertal i Jyske Bank Boxen: 5.324

Skjern-mandskabet måtte indkassere sæsonens første nederlag i klubbens 30-årsjubilumsfejring i Jyske Bank Boxen, hvor Aalborg Håndbold ikke var i gavehumør.

5.324 tilskuere var mødt op og skabte en festlig kulisse om kampen, hvor nordjyderne førte stort hele kampen og endte med at vinde 34-28.

Kampen blev mod slutningen tættere end resultatet viser, da Skjern reducerede til 26-28 med ti minutter tilbage, men derefter øgede Aalborg føringen og tog en fortjent sejr.

Lørdagens festlige fejring blev indledt af Peter AG, der stammer fra netop Skjern. Han spillede for de 830 fremmødte sponsorer, og på halgulvet  bød dagen også på en spændende forkamp, da Skjern Håndbold Special Olympics dystede mod Ikast fS Special Olympics.