27-03-2022  - MCH Presse

Aalborg Håndbold vinder pokalen i Jyske Bank Boxen

Aalborg Håndbold vinder pokalen i Jyske Bank Boxen

Foto: Kasper Glintborg

Jyske Bank Boxen lagde i weekenden 26.-27. marts bane til en forrygende håndboldfest, da herrernes Santander Final4 blev afholdt. Efter et tæt finaleopgør mellem GOG og Aalborg Håndbold blev det aalborgenserne, der i sidste ende kunne løfte pokalen.

Med håndboldglade tilskuere på lægterne, klappepølser og klubflag kæmpede de fire hold, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, Mors-Thy Håndbold, GOG og Aalborg Håndbold, om hæder og trofæ til Santander Final4 i Jyske Bank Boxen.

Søndag kulminerede den storslåede håndboldweekend med en festlig finaledag. Dagen blev indledt med slaget om bronzemedaljer, og her var det Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, der slog Mors-Thy Håndbold med en flot 27-25-sejr.

Det helt store finaleopgør blev fløjtet i gang søndag eftermiddag, hvor Aalborg Håndbold og GOG kæmpede om pokalen. Efter en tæt og dramatisk afslutning, hvor fynboerne kæmpede bravt, blev det til sidst Aalborg, der løb med titlen som pokalvinder med cifrene 30-27.

Tak til både spillere og publikum for oplevelsen og stemningen i Jyske Bank Boxen.


Se flere billeder