Det bliver et glædeligt gensyn med kongen af dansk stand-up, Anders 'Anden' Matthesens, når han 1. marts atter lægger vejen forbi Herning efter sit store 25 års jubilæumsshow, som i efteråret tog Jyske Bank Boxen med storm. Denne gang kan den danske comedymester opleves med 'ANDEN - bringer ud' i MCH Herning Kongrescenter.
Klassisk stand-up uden et manuskript
De sidste ni år har Anders Matthesen kun besøgt udvalgte byer med sine store shows, men en massiv efterspørgsel har nu fået ham til at starte tour-bussen op og køre fra by til by med lårklaskende sjov stand-up, som vi kender det bedst fra hans side. Der er tale om stand-up i ordets reneste forstand - Anden og en mikrofon - uden dikkedarer.
- De sidste mange gange jeg har været aktuel med et show, har det haft en størrelse, der har begrænset det til kun at kunne spille i meget få, større byer. Denne gang beder jeg ikke folk komme til mig - der møder jeg dem, hvor de er, på de lokale spillesteder i hele Danmark, store og små. Jeg glæder mig helt vildt - både til at være ude blandt folk igen men også til at vende tilbage til klassisk stand up uden et manuskript. Det bliver nogle aftener hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning, det vil. Det er der, der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig, siger Anders Matthesen om showet.
'ANDEN - bringer ud' kan opleves i gæster MCH Herning Kongrescenter 1. marts 2019. Billetter kan købes mch.dk eller i billetsalget i MCH Herning Kongrescenter.