23-02-2017  - MCH PRESSE

Campingbranchen blev hyldet i Herning

Campingbranchen blev hyldet i Herning

Vinderne af Danish Camping Award 2017. Foto: MCH/Lars Møller.

Torsdag aften blev seks fornemme priser uddelt til hyldestshowet Danish Camping Award. Årets Campingvogn, Årets Autocamper og Årets Campingplads samt de øvrige vindere kan opleves hele weekenden til Ferie for Alle 2017.

FINALISTER OG VINDERE


Finalisterne til Årets Campingvogn 2017

  • Knaus Travelino
  • LMC Maestro 513 E
  • Adria Alpina 663 HT
  • Caravelair Antares Style 470
  • Hobby De Luxe 560 KMFe Kampagne K

Vinder: Knaus Travelino

 

Finalisterne til Årets Autocamper 2017

  • Sunlight T 69 L
  • Knaus SUN I 700 LEG
  • Dethleffs Trend I 7057 DBM
  • Chausson Welcome 630
  • Adria Matrix 670 SL

Vinder: Sunlight T 69 L

 

Finalisterne til Årets Campingtrækker 2017

  • Opel Astra
  • Seat Ateca
  • Volvo V90
  • Skoda Superb
  • Subaru Levorg

Vinder: Opel Astra

 

Finalisterne til Årets Danske Campingplads 2017

  • Hvidbjerg Strand Feriepark
  • Bøsøre Strand Feriepark
  • Hasmark Strand Camping
  • Ribe Camping
  • Kattegat Strand Camping

Vinder: Hvidbjerg Strand Feriepark

 

Finalisterne til Årets Udenlandske Campingplads 2017

  • Marina di Venezia Camping Village, Italien
  • Camping Bungalow Park Las Dunas, Spanien
  • Camping Resort KrK, Kroatien
  • Komfort-Campingpark Burgstaller, Østrig
  • Camping Nature Parc L’Ardéchois, Frankrig

Vinder: Camping Marina di Venezia, Italien

 

Campingprisen 2017

Vinder: Thomas Buch Tøstesen, Legoland Holiday Village

Smilene var store i Herning torsdag aften, da campingbranchen for første gang nogensinde afholdt Danish Camping Award i MCH Messecenter Herning. Seks virksomheder og en lang række engagerede personer blev hyldet med flotte priser ved hyldestshowet, som den samlede branche, med Campingrådet og Campingbranchen i spidsen, stod bag.

Blandt aftenens prisoverrækkelser var Årets Campingvogn, som gik til Knaus Travelino, Årets Autocamper som gik til Sunlight T 69 L, og Årets Campingtrækker som blev vundet af Opel Astra.

Især vinderen af Årets Campingvogn var meget beæret over prisen:

- Det er en stor ære at vinde prisen for Årets Campingvogn. Vi valgte at indstille en ekstremt innovativ og nyskabende vogn, så derfor kan vi ikke lade være med at blive ekstra stolte over, at juryen har valgt at belønne det. Det er et fantastisk skulderklap fra branchen, sagde Kim Godballe, salgschef for Procamp ApS, som har agenturet på Knaus i Danmark.

I kategorien for bedste campingpladser gik prisen som Årets Danske Campingplads til Hvidbjerg Strand Feriepark, mens Camping Marina di Venezia i Italien vandt prisen som Årets Udenlandske Campingplads. Desuden modtog Thomas Buch Tøstesen fra Legoland Holiday Village den ærefulde pris Campingprisen 2017, som går til en person eller en virksomhed, der gør noget ekstra for dansk camping.
 

Oplev vinderne på Ferie for Alle
Torsdagens prisfest var lukket for offentligheden, men de kommende dage – fra 24. til 26. februar 2017 – kan samtlige vindere og deres produkter opleves og nærstuderes på Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle 2017, som afholdes i MCH Messecenter Herning. På messen indrettes et område med alle vindere, finalister og nominerede.

Camping er officiel partner på Ferie for Alle 2017, og messen kan præsentere samtlige mærker af campingvogne, autocampere og teltvogne på det danske marked samt et kæmpe udvalg af udstyr, fortelte og campingpladser i både ind- og udland. Ferie for Alle byder desuden på flere udstillere end nogensinde før – nemlig hele 1.177. De fordeler sig på fem områder, som foruden camping tæller Danmark, Udland, Udeliv og Golf. Med rekordmange udstillere får de besøgende altså rig mulighed for at finde deres drømmeferie i Herning.