10-04-2016  - MCH Presse

Danmark er klar til Rio

Danmark er klar til Rio

Niklas Landin med en redning i kampen mod Kroatien. Foto: Lars Møller/MCH

De danske håndboldherrer skal til Rio! Det står klart efter aftenens 26-24 sejr over Bahrain i Jyske Bank Boxen.

Danmark spillede en middelmådig kamp og lavede i flere perioder af kampen talrige fejl. Midt i 2. halvleg var lilleput-nationen Bahrain kun bagud med et enkelt mål og var dermed tæt på at skabe spænding om Danmarks OL-deltagelse. Danmark kunne højst tåle at tabe med tre mål.

Danmark sluttede dog bedst, særligt efter et flot indsats af Niklas Landin i målet samt de to danske topscorere Lasse Svan Hansen og Casper U. Mortensen. De scorede begge fem mål.

Sejren betyder Danmark slutter som nummer et i kvalifikationsgruppen med fem point. Kroatien slutter på andenpladsen med fire point, mens Norge må nøjes med tredjepladsen med tre point. Bahrain slutter sidst uden point.

Stort tillykke til håndboldherrerne med OL-billetten.