Statistikken var ikke i Danmarks favør, da de danske håndbolddamerne søndag aften mødte det spanske håndboldlandshold. Ikke siden 2010 har Danmark hevet en sejr hjem mod de spanske kvinder, men det afholdt ikke Jesper Jensens tropper fra at knokle igennem fra første sekund. Strategien lød på at lægge hårdt fysisk pres på Spanien, og det må man sige, at der blev.
Heindahl åbnede ballet med aftenens første scoring, og først efter otte minutter fik Spanien kortvarigt lov til at komme foran med 4-3. Det fik Anne Mette Hansen dog hurtigt lavet om på med to scoringer i træk. Tempoet blev sat i vejret, og efter 18 minutter kunne danskerne glæde sig over 10-5 på måltavlen. En velspillende Sandra Toft med en redningsprocent på 69 kombineret med et stærkt forsvar, gjorde de danske håndbolddamer farlige. Mens danskerne bibeholdt et stort pres, lavede det spanske landshold alt for mange tekniske fejl, og derfor kunne danskerne gå til pause med en flot syvmålsføring og cifrene 17-10.
Starten på anden halvleg bød omvendt på en del tekniske fejl fra dansk side og en spansk Hernandez i topform. Til trods for dette formåede Spanien aldrig at indhente den store danske føring, og dermed sikrede Danmark sig en vigtig sejr på 34-24 i aftenens skæbnekamp. Nu venter der det helt store håndboldopgør, når Danmark møder Rusland i sidste mellemrundekamp på tirsdag kl. 20.30, hvor vinderen sikrer sig en plads i semifinalen.
Kampens spiller blev Sandra Toft.
FØLG MED OG HOLD DIG OPDATERET PÅ DE SOCIALE MEDIER
Jyske Bank Boxens facebookside og Instagram
Håndbolddamernes facebookside og Instagram
#jyskebankboxen
#håndbolddamerne
#ehfeuro2020
#handballispassion