Oktober-oplevelser i MCH
- Besked fra Aula 7. oktober
- Brit Floyd 9. oktober
- Busters Verden 11.-16. oktober
- Absolute Bass Vol. 5 11. oktober
- FEI World Cup 15.-19. oktober
- World Cup-messen 16.-19. oktober
- FC Midtjylland-Vejle 19. oktober
- Thomas Erikson 23. oktober
- Ann E. Knudsen 23. oktober
- Elbilmessen 24.-26. oktober
- Naturally 7 24. oktober
- Landsudstillingen for Racefjerkræ 2025 25.-26. oktober
- Svin & Grin 24. og 25. oktober
- One Night of Adele 25. oktober
- Bente Klarlund 27. oktober
- Præsten i Vejlby 29. oktober
- Kære Larsen 30. oktober
- Whitney Houston, Queen of the Night – Hyldestkoncert 31. oktober 2025
Traditionen tro er der noget på MCH-programmet for alle aldre og enhver smag i skolernes efterårsferie, der byder på en bred vifte af arrangementer af både festlig, musikalsk og sportslig karakter.
Familiemusicalen ’Busters Verden’ indleder ferien med magi og 80’er-nostalgi understreget af Nannas ikoniske titelmelodi. Musicalen kan opleves 11.-16. oktober og er en oplagt efterårsoplevelse for såvel børn som forældre og bedsteforældre, der alle kan blive fortryllet af Buster Oregon Mortensens magiske univers.
Lørdag 11. oktober er der lagt op til lørdagsfest af de helt store med ørehængere som ’Dooh Dooh’, 'Turn the Lights Off' og 'Crying In The Sun' drønende ud af højtalerne i MCH Herning Kongrescenter. Her skruer Barcode Brothers, Kato og Faustix nemlig på skift op for deres største hits til ’Absolute Bass Vol. 5’.
Topridning og superligabold
15.-19. oktober blændes der op for ridning fra allerøverste hylde, når FEI World Cup samler verdenstoppens ekvipager i Jyske Bank Boxen – herunder publikumsfavoritten Cathrine Laudrup-Dufour og MSJ Freestyle. Foruden topdressur byder FEI World Cup på spændende springklasser med masser af dansk islæt. Sideløbende kan man købe alt i udstyr til både hest og rytter på World Cup-messen, som slår dørene op torsdag 16. oktober. Der er gratis adgang til messen alle dage og til Jyske Bank Boxen onsdag, torsdag og søndag.
Efterårsferien rundes af med superligafodbold på MCH Arena, når FC Midtjylland tager imod Vejle Boldklub 19. oktober.
I oktober kan du desuden opleve Brit Floyd, Thomas Erikson, Elbilmessen, Bente Klarlund og meget andet i MCH. Nærmere information om efterårsoplevelserne kan findes på www.mch.dk, hvor der også kan købes billetter.