01-11-2019  - MCH Presse

Flere oplevelser til Danmarks største shoppingevent i Herning

Flere oplevelser til Danmarks største shoppingevent i Herning

Shopping- og outletmessen åbner dørene i MCH Messecenter Herning 9.-10. november. Foto: MCH/Tony Brøchner

I MCH Messecenter Herning tages der forskud på både Black Friday og årets juleshopping, når Shopping- og outletmessen åbner dørene til skarpe tilbud, mærkebrands og masser af oplevelser allerede 9.-10. november 2019.

Det er efterhånden blevet en tradition. To gange om året strømmer danskerne til Herning for at få et godt tilbud, men når dørene åbner denne gang, er der alligevel en ting, der er anderledes, nemlig navnet. Den populære outletmesse er blevet til Shopping- og outletmessen, og det er således første gang, messen afvikles under dette navn. Grunden til navneskiftet er et større fokus på nye spændende aktiviteter, der sammen med de klassiske gode tilbud giver masser af oplevelser for hele familien.

Oplevelser for både store og små

Som en nyhed kan gæsterne spille sig til store præmier under Shopping- og outletmessen. Konceptet hedder ”Spin og vind”, og alt, man skal gøre for at deltage, er at scanne QR-koder rundt omkring på messen med sin telefon.

- Vores gæster kan virkelig glæde sig til den her konkurrence, som har fået den bedst tænkelige opbakning fra vores udstillere. Der er mange store præmier på højkant. Vi udlodder blandt andet den store abe af Kay Bojesen til en værdi af 10.000 kr. Du kan også vinde høretelefoner, smykker, husholdningsapparater og lækre julekalendere, fortæller Maja Kjær Juul, projektleder hos Shopping- og outletmessen.

Som endnu en nyhed får børnene også en oplevelse eller to mere, når de besøger messen. Med børnebilletten til 30 kr. følger der nu popcorn, gaver, slushice og gavekort til oplevelser med i købet. Som altid er der også et stort legeområde på Shopping- og outletmessen, så både små og store i familien kan få sig en hyggelig dag i MCH Messecenter Herning.

Kendte brands til spotpriser

Sammenlignet med sidste år er der flere udstillere til novemberudgaven af Shopping- og outletmessen. Og det kan ses på udvalget. Både børn og voksne, designkendere og modehajer, gamere, sports- og jagtinteresserede får rig mulighed for at finde masser af produkter og mærker til en god pris. Kendte brands som eksempelvis Selected, Bjørn Borg, Hummel, Stelton, Vero Moda, LEGO Wear, Jamie Oliver, Georg Jensen og mange flere er at finde i de tre messehaller i områderne Mode, Rollinger, Bolig, Livsstil, Sport og Mandfolk.

Shopping- og outletmessen kan opleves 9.-10. november i MCH Messecenter Herning.

Læs mere om arrangementet på www.shoppingogoutletmessen.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer