Hvorfor vælger nogle mennesker at begå den ultimative forbrydelse – at dræbe? Og hvilke motiver ligger typisk bag et drab? Spørgsmål som disse bliver besvaret, når Kurt Kragh og Ove Dahl giver publikum i MCH Herning Kongrescenter et unikt indblik i politiets arbejde med grufulde drabssager.
Amagermanden, Stewardessedrabet, Sonay-drabet. Navnene dækker over eksempler på spektakulære sager, der har stjålet avisoverskrifterne med opsigtsvækkende detaljer. Kurt Kragh og Ove Dahl vil dykke ned i disse landskendte drabssager og dele detaljerne om det efterforskningsarbejde, der fandt sted. Og så vil de respekterede efterforskere gøre publikum klogere på typiske drabsmotiver.
Drabscheferne i detaljen
Med henholdsvis 37 og 40 års erfaring er Kurt Kragh og Ove Dahl blandt de mest garvede efterforskere i Danmark. Begge har de opklaret nogle af de mest opsigtsvækkende drabssager og siddet ansigt til ansigt med de værste forbrydere.
Mens Kurt Kragh har bestredet stillingen som kriminalkommissær og souschef i Rejseholdet som efterforskningsleder, har Ove Dahl været drabschef ved Københavns Politi. Sammen har de optrådt på tv i blandt andet Kanal 5-programmet ’Profil af en morder’, og så har de samarbejdet om udgivelserne af flere bestsellere.
Der er således lagt op til en spændende aften i selskab med to af Danmarks mest erfarne drabsefterforskere.
Foredraget kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 29. april 2020. Billetter kan købes på mch.dk.