’Papmaché-reglen’ er titlen på Hella Joofs nye foredrag, som kan opleves i MCH Herning Kongrescenter. Foredraget tager udgangspunkt i hendes bestsellersucces af samme navn, som har undertitlen ’- og andre glimrende regler fra livets lovsamling’.
Bogen, som udkom i 2016, er lun og karismatisk, og den lå øverst på bestsellerlisten i adskillige uger. Bogen bliver især rost for sin enestående blanding af humor og seriøsitet, hvilket også vil præge foredraget. Hør om alt fra den store kærlighed til hverdagens småproblemer, alt sammen i bedste Hella-stil.
Foredraget vil omhandle de 25 livsråd, som hun behandler i bogen – alle med et komisk strejf af genkendelighed. Publikum vil kunne se frem til en lun, livsklog og lattermild aften.
Foredraget med Hella Joof kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 9. september 2020. Billetter kan købes på mch.dk.