30-05-2019  - MCH PRESSE

Herning kan se frem til gensyn med Svanesøen

Herning kan se frem til gensyn med Svanesøen

Svanesøen lægger atter vejen forbi MCH Herning Kongrescenter. Pressefoto.

Den verdensberømte ballet Svanesøen, med eventyrlig musik og dans fremført af Ruslands bedste balletdansere, vender tilbage til MCH Herning Kongrescenter 17. januar 2020.

Fortryllende dans kombineret med smukke kostumer og musik fortæller i ét fælles sprog den medrivende kærlighedshistorie om den forbandede svaneprinsesse, når Svanesøen atter fremføres i MCH Herning Kongrescenter 17. januar 2020.

Flere end 30 stjernedansere fra den Russiske Nationalballet kan opleves på scenen og danner rammen om den historiske russiske ballet. En ballet der efter 143 år fortsat er lige så populær. Peter Tjajkovskij skrev kærlighedsstykket i 1877, og komponistens toner og tanker bag opførelsen er bevaret. Når Tjajkovskijs musik kombineres med balletten, kan samspillet udtrykke alt fra kærlighed og længsel til ensomhed og lykke – alt sammen uden et eneste ord. Stykket fik flotte anmeldelser sidst, Svanesøen turnerede i landet, så publikum i MCH Herning Kongrescenter kan se frem til en medrivende forestilling i det nye år.  

Balletklassikeren Svanesøen kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 17. januar 2020. Billetter kan købes på mch.dk.