Selvom Danmark fra 1. februar endelig åbner op, og der igen er udsigt til unikke liveoplevelser i Jyske Bank Boxen, er store dele af Europa fortsat lukket ned. Det får betydning for Hot Wheels Monster Trucks Live, der grundet logistiske årsager, har set sig nødsaget til at flytte de tre shows fra februar til april.
Det fartglade publikum har således fornøjelsen af at opleve de spektakulære shows i weekenden 15.-17. april 2022, når flere tusinde hestekræfter rykker ind i Jyske Bank Boxen.
Alle billetholdere vil automatisk få ombyttet sine billetter til de nye datoer og modtager en mail direkte fra Ticketmaster med mere information.
Hot Wheels Monster Trucks Live kan opleves i Jyske Bank Boxen 15., 16. og 17. april 2022. Billetter kan købes via mch.dk.