11-02-2019  - MCH Presse

Jonah Blacksmith gæster Herning med ny musik

Jonah Blacksmith gæster Herning med ny musik

Pressefoto.

Til efteråret drager Jonah Blacksmith endnu en gang på turne, og publikum kan se frem til at opleve bandet i MCH Herning Kongrescenter 30. november 2019.

Den 30. november 2019 danner MCH Herning Kongrescenter ramme om en siddende koncert med Jonah Blacksmith. På den kommende turne medbringer bandet et spritnyt album, som de allerede nu er i fuld gang med at indspille, og som publikum kan få en forsmag på, når den første single udkommer til foråret.

Bandet har for længst statueret et eksempel på, hvordan live-koncerter på et højt musikalsk niveau går hånd i hånd med et stødt voksende og loyalt publikum. Det syv mand stærke ensemble, der har fået 5 stjerner af flere anmeldere for deres for nyligt veloverståede filmkoncert-turne, har hjerte og rod i Thy, og forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat tydelige spor i musikken.

Jonah Blacksmith kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 30. november 2019.