Selvom Danmark er åben, er flere andre lande fortsat underlagt en række coronarestriktioner, og det får betydning for koncerten med Andrea Bocelli i Jyske Bank Boxen, der flyttes fra den 1. april 2022 til 26. marts 2023.
Publikum har således en storslået og magisk aften i vente, når Andrea Bocelli besøger Herning i foråret næste år. Flankeret af symfoniorkester og et storslået kor vil stjernetenoren fremføre nogle af operaens største arier og sine egne populære hits.
Alle billetholdere vil automatisk få ombyttet sine billetter til den nye dato og modtager en mail direkte fra Ticketmaster med mere information.
Andrea Bocelli kan opleves i Jyske Bank Boxen 26. marts 2023. Billetter kan købes via mch.dk.