28-05-2019  - MCH Presse

Lis Sørensen vender tilbage til Herning

Lis Sørensen vender tilbage til Herning

Pressefoto.

Efter stor succes i 'Toppen af Poppen' og fredagens koncert i Jyske Bank Boxen i selskab med Sanne Salomonsen og Anne Linnet vender Lis Sørensen tilbage til Herning 27. februar 2020.

Publikum kan endnu en gang glæde sig til at opleve Lis Sørensen, når hun vender tilbage til scenen med sit eget stærke orkester i MCH Herning Kongrescenter 27. februar 2020.

Lis Sørensens store repertoire byder både på nye numre og en perlerække af hits fra de seneste fire årtier, og der er dermed lagt op til en rejse ned ad 'memory lane', hvor publikum får rig mulighed for at synge med på 'Fuld af Nattens Stjerner', 'Tæt på Ækvator' og 'Mine Øjne De Skal Se'.

Koncerten med Lis Sørensen kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 27. februar 2020. Billetsalget er begyndt på mch.dk.