Med 948 spillere – det højeste antal nogensinde – og 74 hold fra både Danmark og udlandet summede multiarenaen af energi fra første fløjt. Omkring 4.000 gæster besøgte arrangementet og var med til at skabe en hjertevarm kulisse om sæsonafslutningen i LykkeLiga.
På banerne blev der kæmpet, jublet og fejret, mens der udenfor linjerne var alverdens aktiviteter og musik for spillere og familier. Alle deltagere blev hyldet med guldmedaljer og guldhatte i en gennemført fejring af fællesskabet.
Arrangementet fik et ekstra løft med royalt besøg, da H.M. Dronningen deltog som formand for Mary Fonden. Sammen med blandt andre Tina Müller, Nikolaj Jacobsen, Jan Gintberg og en række øvrige prominente gæster satte hun et særligt præg på dagen, hvor mangfoldighed, fællesskab og livsglæde var i centrum.
Se billeder fra dagen i galleriet herunder.