Der er lagt op til et brag af en koncert og glødende nostalgi, når MALURT atter pakker turbussen og indtager MCH Herning Kongrescenter i anledningen af 40-års jubilæet for debutudgivelsen 'Kold Krig'.
Publikum i MCH Herning Kongrescenter kan således se frem til et genhør med kæmpehits som 'Mød Mig i Mørket' og 'Superlove', som de blev fremført tilbage i 1980'erne.
Meget mere MALURT
Michael Falck overraskede alt og alle, da han annoncerede gendannelsen af MALURT under en akustisk solokoncert til stor begejstring for alle rockelskere. Foruden Michael Falch er guitarist Christian Arendt, trommeslager Peter Mors, bassist Dia Nielsen og keyboard-spiller Pete Repete med i besætningen.
Efter 2020-turnéen parkerer MALURT turbussen for sidste gang, så det er sidste chance for at opleve rockbandet i vanlig MALURT-konstellation.
MALURT kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 25. september 2020. Billetsalget begynder 22. maj.