Børnenes Dag er den årlige markering og fejring af FN’s Børnekonvention, der blev vedtaget 20. november 1989, og dagen danner ramme om UNICEFs årlige fejring af børns rettigheder.
UNICEF lancerer på dagen rapporten ’State of the World’s Children’, som i år fokuserer på tre megatrends, der påvirker børn i dag – og i fremtiden. De tre tendenser er klimaet, nye og innovative teknologier og demografiske ændringer.
På Børnenes Dag vil UNICEF stille skarpt på, hvordan der lægges en bedre vej frem mod 2050 for verdens børn, samt hvordan det sikres, at børn i højere grad bliver inddraget i beslutninger, der påvirker deres fremtid.
UNICEF samler på Børnenes Dag partnere, beslutningstagere og andre aktører, der har løsninger, spørgsmål og vilje, når det gælder om at bygge en bedre fremtid for børn. Læs mere hér.