04-06-2019  - MCH PRESSE

Mikkel Beha tager Herning med på familiens nyeste eventyr

Mikkel Beha tager Herning med på familiens nyeste eventyr

Pressefoto.

I et helt nyt foredrag giver Mikkel Beha 9. januar 2020 publikum i MCH Herning Kongrescenter et indblik i familiens nyeste rejseeventyr, hvor kursen er sat mod nord.

Eventyrlysten er stadig ikke stillet hos den nu 52-årige tv-vært Mikkel Beha Erichsen, der sammen med sin rejseglade familie har taget turen op langs Norges kyst med kursen sat mod polarisen og Svalbard. Et rejseeventyr med sne, kulde og dyk i iskoldt vand i den ekstreme, men smukke nordiske natur er, hvad publikum i MCH Herning Kongrescenter kan se frem til at blive taget med på.  

’Mikkel og den kolde hvide verden’ er et underholdende, men også tankevækkende foredrag om familien Behas møde med den storslåede natur nordpå. Helt deroppe hvor klimaforandringerne bliver til synlig virkelighed og ikke bare er faretruende begreber i tykke rapporter. Helt deroppe hvor hvalerne dukker op i vintermørket, og hvor vejrforholdene er ekstreme.

TV2 og hele familien Danmark er allerede blevet taget med på Beha-familiens rejse i de nordiske farvande i en helt ny programrække. Her toner familiens nye barnebarn blandt andre frem på skærmen ombord på det nye ekspeditionsskib, Wallenberg. Nu kan eventyrlystne ’Kurs mod’-fans få et endnu dybere indblik i såvel rejsen som optagelserne bag programrækken i Mikkel Behas nyeste foredrag.

Foredraget med Mikkel Beha kan opleves i MCH Herning Kongrescenter torsdag 9. januar 2020. Billetter kan købes på mch.dk