I vinterferien 2022 rykker flere tusind hestekræfter ind i Jyske Bank Boxen, der lægger underlag til et actionfyldt show for store som små. Her bliver alle de ikoniske Hot Wheels-monstertrucks, som har været fast inventar på børneværelserne i fem årtier, vækket til live i et hæsblæsende show med de vildeste stunts og tricks, crashes og konkurrencer.
Det er første gang, at Hot Wheels Monster Trucks Live lægger vejen forbi Herning, der nu får en unik mulighed for at se virkelige versioner af det berømte billegetøj. Herunder fanfavoritterne Bone Shaker™, Tiger Shark, V8 Bomber™ og Demo Derby. Foruden de kæmpestore monstertrucks vil der være en særlig optræden fra Megasaurus – den kæmpemæssige, bilspisende, ildspyttede og forhistoriske robot, der elsker alt med fire hjul. Der vil desuden være mulighed for at deltage i ’Crash Zone’ før showet, hvor hele familien kan komme helt tæt på de store monstertrucks, tage billeder og møde kørerne.
Ikoniske trucks
Gennem fem årtier har Hot Wheels været blandt det bedst sælgende legetøj i hele verden med flere end 16,5 solgte biler i sekundet. Hot Wheels har udviklet sig fra en simpel, men elsket legetøjsbil, med et orange sporsystem, til en global super-franchise, der tilbyder fans i alle aldre oplevelser på mange forskellige platforme.
Når det ikoniske show gæster Herning for første gang, bliver det i en større skala end nogensinde før. Endnu flere trucks vil være på programmet, og fans i alle aldre kan glæde sig til at opleve den helt nye Mega Wrex™, der er 12 fod høj, med dinosaurdesign samt 1.800 hestekræfter, og den vil gøre alt for at knuse sine konkurrenter. Publikum vil for første gang også blive introduceret for den nye Bigfoot Midwest Madness™ – et samarbejde mellem Hot Wheels og Bigfoot®. Endelig vil Race Ace™ tilslutte sig som endnu en ny monstertruck til eventserien med et ikonisk Hot Wheels-flammedesign.
Showet kan opleves kl. 11.30 og 18.30 lørdag 12. februar og kl. 11.30 søndag 13. februar 2022. Billetter kan købes via mch.dk fra fredag 24. september kl. 10.00.