- Det britiske band Queen blev dannet i 1970 af medlemmerne Freddie Mercury (vokalist og pianist), Brian May (guitarist), Roger Taylor (trommeslager) og John Deacon (bassist), som kom til året efter.
- Gruppens debutalbum "Queen" udkom i 1973.
- Queen er kendt for klassikere som "Bohemian Rhapsody", "Somebody to Love", "We Will Rock You", "The Show Must Go On" og "We Are the Champions"
- Freddie Mercury døde af AIDS i 1991. Resten af bandet optrådte i en årrække med sangeren Paul Rodgers, og siden 2011 har amerikanske Adam Lambert været i front.
- Sammen med Queen + Adam Lambert turnerer Spike Edney på tangenter, Neil Fairclough på bas og Tyler Warren på percussion.
Skal du have billetter til Queens rockkoncert, der kan opleves på scenen i Jyske Bank Boxen fredag 15. juni, er det nu, du skal slå til. Med Adam Lambert i spidsen vender bandet tilbage til Herning, hvor de senest gav koncert i en totalt udsolgt Jyske Bank Boxen i 2015.
Efter en særdeles vellykket turné i Europa i 2017 drager Queen + Adam Lambert til Jyske Bank Boxen med en perlerække af de legendariske Queen-klassikere som 'We Are The Champions', 'Who Wants to Live Forever', 'Under Pressure' og selvfølgelig den uundgåelige titelmelodi 'We Will Rock You'.
Sommerens turné byder på den nye, spektakulære og anmelderroste sceneproduktion, der blev skabt i forbindelse med 40-års jubilæet for Queens album "News of the World". Under showet vil der blandt andet være over 300 bevægelige lys, som er skabt af den anerkendte lysdesigner Rob Sinclair, der også har lavet lysdesign for kunstnere som Adele og Kylie Minogue.
Queen ser frem til et gensyn
Siden bandet første gang delte scene ved American Idol-finalen i 2009, har Queen + Adam Lambert vist sig at være et enormt succesfuldt partnerskab, der nu har spillet flere end 130 koncerter verden over. De nye tour-datoer i 2018 kommer på baggrund af en stor efterspørgsel på flere koncerter i Europa, og bandet ser frem til endnu en turné:
- Med den enstemmige positive opbakning til vores seneste turné i Europa var det den absolut bedste produktion, vi har lavet. Der har været stor efterspørgsel på at besøge de byer, vi ikke besøgte på turnéen i 2017, så mens vi stadig har mulighed for at optræde på et højt niveau, tænkte vi: 'JA DA! Vi tager en tur mere!', siger guitarist Brian May.
Også i MCH glæder man sig til et gensyn med bandet:
- Vi glæder os rigtig meget over at kunne byde Queen og Adam Lambert velkommen tilbage til Herning. Sidst bandet besøgte Herning, gav de en fantastisk koncert i en fyldt Jyske Bank Boxen. Vi ser frem til at gentage festen med det ikoniske, verdensberømte band, siger Nicki Quist, leder af kultur i MCH.
Queen + Adam Lambert kan opleves i Jyske Bank Boxen fredag den 15. juni 2018 kl. 20.00. Billetter kan købes på mch.dk.