Rasmus Brohave er med mere end 250.000 abonnenter på YouTube og mere end 290.000 følgere på Instagram en af Danmarks største online personligheder. Lørdag 2. marts lægger Brohave vejen forbi MCH Herning Kongrescenter med sit første liveshow 'Internetstjerne?', hvor han tager publikum med bag facaden og giver et unikt indblik i sin bemærkelsesværdige rejse fra at være en helt almindelig knægt fra Svendborg til en ombejlet internetstjerne med fans i hele landet. Showet berører både de sjove og knap så sjove oplevelser, som hører med til livet som internetstjerne og influencer. Desuden kan publikum se frem til at høre om Brohaves egne interneterfaringer, samt hvilke hemmeligheder der ligger bag en succesfuld karriere som influencer.
Showet henvender sig til Brohaves faste følgere - men også til folk som er interesserede i, hvad der foregår bag facaden hos en af de internetstjerner, som virkelig har taget Danmark med storm.
Showet med Rasmus Brohave kan opleves lørdag 2. marts 2019. Billetter kan købes via mch.dk eller i MCH Billetsalg i MCH Herning Kongrescenter.