09-05-2018  - MCH Presse

Sådan Danmark! Magisk stemning og dansk sejr over finnerne

Sådan Danmark! Magisk stemning og dansk sejr over finnerne

Onsdag aften mødte Danmark Finland i sin fjerde gruppespilskamp. Kampen endte med en flot, dansk 3-2 sejr over Finnerne. Foto: MCH/Lars Møller.

Der var massiv jubel fra lægterne i en fyldt Jyske Bank Boxen, da de danske ishockeyherrer onsdag aften indtog hele Danmarks hjemmebane og spillede sig til en flot 3-2 sejr over Finland.

Der var fuld fart på isen, stående klapsalver, taktfaste trommer og masser af opmuntrende tilråb, da de danske ishockeydrenge onsdag aften tog kampen op mod finnerne. Et rødt-hvidt menneskehav klappede og jublede i takt, alt imens Danmark med fokuseret indsats kæmpede sig til en flot 3-2 sejr over Finland.

Efter en ellers stille første periode, blev slutningen af anden periode en målrig og intens affære. Stemningen kulminerede med massiv jubel og Kim Larsens ’Vi er dem de andre ikke må lege med’, da Frans Nielsen bragte Danmark foran 1-0. Finland pressede dog på og udlignede allerede tre minutter senere, men Oliver Bjorkstrand bragte Danmark foran igen og sikrede en 2-1 føring før pausen. I tredje periode udlignede Finland, men Nichlas Hardt bragte mirakuløst Danmark i føring og sikrede en 3-2 sejr over finnerne.

Prisen som kampens bedste spiller gik til Frederik Andersen.

Jyske Bank Boxen dannede også onsdag ramme om kampen mellem Tyskland og Sydkorea, som endte med en 6-1 sejr til Tyskland.

Ishockeyfeber i forårsvarme Herning
Også onsdag valfartede glade gæster til den 10.000 kvadratmeter store, gratis Fanzone, hvor det boblede af højt humør, samvær og fælles ishockeyglæde.

Danmark spiller igen fredag 11. maj kl. 16.15, hvor de møder Norge. 

 

Følg med og hold dig opdateret på de sociale medier: 

Jyske Bank Boxens Facebook-side

Fanzonen i Herning

IIHF Ishockey VM's Facebook-side

#jyskebankboxen

#iihfworlds

#denmark18


Se flere billeder