Traditionen tro blev dørene slået op til et væld af retrofund og reservedele til forårsudgaven af Loppe- og stumpemarked lørdag 25. marts i MCH Messecenter Herning. Otte store haler bugnede med alt fra antikviteter og kræmmerting til reservedele til alskens køretøjer, som de godt 400 udstillere glædeligt viste frem til loppe- og stumpejægerne. Særligt interessen for at handle genbrug skinnede klart igennem hos de købelystne besøgende, der var forbi genbrugsuniverset, hvor gode handler blev indgået.
Foruden gyldne genbrugsfund bød forårsmarkedet på gentagelse af auktionssuccesen fra seneste marked, hvor besøgende som noget nyt kunne få vurderet medbragte genstande ganske gratis. Igen stod Holstebro Auktioner bag det populære område, hvor blandt andre den erfarne og anerkendte auktionsleder Hans Jørgen Eriksen var med til at vurdere og værdisætte alt fra arvestykker til afholdte ejendele.
Loppe- og stumpemarkedet har eksisteret siden 1984. Lørdagen var 74. gang, at Danmarks største indendørs marked udspillede sig i MCH Messecenter Herning. Den næste udgave af det populære genbrugsunivers finder sted i MCH Messecenter Herning lørdag 18. november 2023.
Mærk stemningen gennem billedgalleriet herunder.