23-04-2026  - MCH Presse

Storslået Pink Floyd-klassiker indtog Jyske Bank Boxen med storm

Storslået Pink Floyd-klassiker indtog Jyske Bank Boxen med storm

Foto: Søren Malmose.

Det blev en medrivende premiere i Jyske Bank Boxen 23. april, da teaterkoncerten ’ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5’ ramte multiarenaen med både kraft og eftertanke.

Torsdag aften blev Jyske Bank Boxen forvandlet til et mørkt, musikalsk univers fyldt med dragende visuelle og lydmæssige virkemidler, da ’ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5’ havde premiere i multiarenaen.

Visuel styrke, musikalsk nostalgi og nærværende præstationer
Forestillingen imponerede med sine betagende kulisser og spektakulære kostumer, der i samspil med et kraftfuldt lydbillede skabte en gennemført helhed. De ikoniske Pink Floyd-numre blev leveret med både nerve og respekt, og vokalerne stod skarpt.

I hovedrollen ’Pink’ tilførte D-A-D-stjernen Jesper Binzer scenen en rå energi og karisma, der både klædte universet og gav forestillingen ekstra kant. Samtidig leverede hele holdet bag engagerede præstationer og autentisk indlevelse, som var med til at understøtte teaterkoncertens tematikker og tryllebinde publikum fra første til sidste akt.

’ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5’ spiller desuden 24. og 25. april – med en forestilling fredag og to forestillinger lørdag.


Se flere billeder