Torsdag 21. november kan publikum opleve Svend Brinkmanns helt nye foredrag 'Plads til at være menneske?'. På denne aften går Svend Brinkmann på tværs af sin kendte trilogi 'Stå fast', 'Ståsteder' og 'Gå glip' og rejser spørgsmålstegn ved, hvordan det står til med de menneskelige grundfænomener i tidens højhastighedskultur. Et spørgsmål, som også peger frem mod hans kommende bog med arbejdstitlen 'Hvad er et menneske?'
Svend Brinkmann tager på vanlig vis pulsen på tidens tendenser og strømninger anno 2019, og publikum kan dermed se frem til en spændende og ikke mindst provokerende aften i Brinkmanns selskab i MCH Herning Kongrescenters rammer.
Svend Brinkmanns foredrag 'Plads til at være menneske?' kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 21. november 2019.